søndag den 20. marts 2011
Macaroni med blomkål & ost
Uhm lækker comfort food fra Jamie Olivers - alle kan lære at lave mad. Jeg har redigeret lidt i opskriften. En rigtig lækker og okay nem ret at have med at gøre.
Macaroni med blomkål og ost
4 pers
Ingredienser
½ Blomkål
100 g revet ost, evt cheddar
25 g friskrevet parmesan
1 håndfuld persille
salt, peber
200 g grove suppehorn eller macaroni
2 dl cremefraiche 6% eller 9%
Del blomkålen i små buketter og skær stokken i tynde skiver. Bring vand i kog i en stor gryde, med salt. Tilsæt suppehorn og blomkål og lade koge 5-6 min, til pastaen er aldente. Over gryden stilles en stor varmefast skål hvori ost, parmesan og cremefraiche smeltes sammen og smages til med salt og peber. Hæld væden fra pasta og broccollien, gem lidt. Bland broccoli og pasta med ostesovsen og hakket persille i gryden igen. Her kan man evt tilsætte lidt af kogevandet hvis det er en lidt tyk sovs.
Man kan evt gratinere det hele i ovnen under grillen, dette gjorde jeg ikke men vil uden tvivl være lækkert.
Jeg serverede hele molevitten med en grøn salat og en lækker koldthævet grovbolle(opskrift følger). En lækker ret der kan serveres i sofaen med en god film ;). Det her er i øvrigt mit indlæg nummer 100, rimelig vildt synes jeg nok! :)
Uh den søde Louise Cecilie har en give away, og jeg er in!
/Lise
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hej Lise :)
Fed opskrift! Hvor er det en god idé at lave saucen over den kogende gryde..!
Det må jeg helt sikkert også eksperimentere med en dag :)
De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad
Hej Anita, det virkede i hvert fald rigtig godt, også er det en billig ret :)
/Lise
Send en kommentar