torsdag den 24. maj 2012

Følg mig på facebook!





Husk at i kan følge mig på facebook lige HER. Lige nu bliver der indimellem lavet små hverdagsopdateringer da jeg skriver opgave og ikke har det kæmpestore overskud til at blogge når jeg sidder ved computeren konstant ;) Vi ses på fjæsen!

Lise

tirsdag den 22. maj 2012

Aalborg Zoo

Kæmpebjørnen der nyder solen!
Niece A og meget farlig udstoppet tiger
.. Kender i den om Rudolf?
Så skal der mudder-bades :)
Det store fine baobab træ
Min paps og ged!
Iih overspringshandlinger er ikke altid lige dårlige. I fredags hvor vejret var smukt, men lidt køligt tog jeg med familien i Aalborg Zoo. Jeg har altid kaldt den Aalborg zoologiske have så synes lidt det er noget fis den pludselig hedder noget andet ;) Men hyggeligt var det, og kan klart anbefale det, men vent til det nye rovdyr anlæg er færdigt, det bliver kæmpe stort og med hængebroer osv. Prisen lige nu er 140 pr voksen og 85kr for børn, men 110kr for studerende. Så vidt jeg har forstået bliver det endnu dyrere i højsæsonen, lidt noget pjat. Men man vil jo gerne støtte de søde dyrs trivsel. Hav en skøn solskinsdag!

Lise

søndag den 20. maj 2012

Kødsovs FTW!


Ja kødsovs er noget jeg godt kan lide og de kloge siger man skal lave en stor portion også har man til fryseren. Men hvad stiller man op med alle de rester, hvis ikke man gider spise det med pasta hver gang? Her er et par forslag som jeg tit laver med kødsovs:

Klassikeren: Pasta med kødsovs og parmesan på toppen.
Pizza: med kødsovs, tomat og ost.
Den nemme pizza: på pitabrød med ovenstående ingredienser.
Tortillas: Rul det i tortillas, gratiner med ost i ovnen og server med salat.
Toast: Jep kødsovs og ost er en fab kombi.
Tærte: Dræn kødsovsen lidt for væske, put i en tærtebund, friske tomater i skiver, feta og æggemasse.
Pirogger: Den inbagte version af pizzaen

Find selv på flere, det er endnu sjovere med kødsovs når det ikke er det samme hver gang :)

Lise

lørdag den 19. maj 2012

Yves Rocher: Selvbruner med lifting-effekt & peeling



DETTE ER ET SPONSORERET INDLÆG

Mens jeg var væk fik jeg en mail fra Yves Rocher om ikke jeg ville teste, og det ville jeg jo såmænd gerne, men var jo ikke hjemme til at modtage pakken. Heldigvis har min gode kammerat i min opgang passet lejligheden, så han skulle da nok lige rende på posthuset, så det endte med jeg fik mine ting alligevel :)

Selvbruner med lifting-effekt: Selvbruneren er i sig selv rigtig lækker, duften er mere diskret end de fleste og den er rigtig nem at fordele i ansigtet. Jeg synes jeg rimelig hurtigt kan se efter jeg har brugt den at den har givet farve, men ikke på den der utiltalende orange måde. Jeg har brugt den 3-4 gange og synes helt sikkert at den er pengende værd hvis jeg selv skulle ud og købe ny selvbruner. Normal prisen er 135kr, men lige nu er der 50%, så den er nede i 67.50kr.

Peeling: Jeg elsker en god peeling, og synes den her er ret lækker. Jeg synes det er dejligt den ikke er i en krukke så man skal stå der i badet og tabe det ene og det andet og få doseret alt for meget. Tuben gør at den nemt kommer ud i den rette mængde og at renheden bevares. Duften er ikke så krads som den jeg tidligere testede lige her, og det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Den bliver min trofaste følgesvend sommeren over, det er helt sikkert. Normalprisen er 99kr, men lige nu er den sat ned til 49kr, hvilket jeg godt kunne argumentere for var et rent kup.

Lise

fredag den 18. maj 2012

Grønne lækkerier


Ja hvad ellers skulle man næsten kalde den her fine lille ret. Jeg fik lidt inspiration fra Jamie Olivers parmesan bønner, men ellers blev det lige hvad jeg havde da jeg lavede denne lille fine vegetarret den anden dag. Ville helt sikkert også gøre sig som et lækkert tilbehør.

Grønne lækkerier
1 pers

Ingredienser
150-200 g grønne ærter
5-6 asparges
1 forårsløg
1 tsk smør
2 spsk revet parmesan
Salt, peber
Sesam

Tø ærterne op i koldt vand. Bræk den træede ende af aspargsene og skær i 2 cm stykker. Skær forårsløget i fine skiver. Smelt smørret i en lille gryde og smyd de grønne sager deri, giv den et par minutter før du slukker for varmen og tilsætter parmesan, salt og peber. Anret med lidt sesam, gerne ristet, på toppen.

Lise

torsdag den 17. maj 2012

Back in business + omelet


Hej søde piger, og tak fordi i stadig er der.
Vi var i den dumme situation at min søde gamle mormor forlod os d. 25. april. Hun blev dog 95 år og har opnået rigtigt mange gode ting i sit liv. Men det gjorde lidt at det var endnu hårdere at komme hjem og "falde" lidt ned efter alle min oplevelser i Dubai og savnet til dem jeg mødte dernede.

For ikke at indlægget bliver alt for trist får i lige en opskrift på det der bliver lavet allermest i mit køkken for tiden. Nemlig en god gammeldaws omelet med masser af grønt. Det tager maks 10 min fra man går i gang til man har sund og proteinrig aftensmad/frokost/whatever.

Omelet
1 pers

Ingredienser
2 æg
2 spsk vand
salt, peber

Pisk ingredienserne sammen og sæt til side mens du ordner tilbehøret. I den overnstående befandt sig der 2 skiver røget filet, 1 skive god ost, 1 forårsløg i skiver og en tomat i små tern. Når du er klar til at spise varmer du panden op til medium varmer og hælder æggemassen på, husk olie hvis den ikke er sliplet. Når omeleten har samlet sig lidt kan man med en paletkniv lave små huller i bunden så mere af æggemassen stivner. Når den er ved at være der puttes fyldet på og den foldes på midten. Servér.

Alt godt kan bruges som fyld, men jeg foretrækker masser af grønt og lidt ost ;)

Lise

tirsdag den 1. maj 2012

Pause

Hej søde piger.
Jeg beklager den lille pause der har indfundet sig her på siden, men jeg har været i den situation at et af mine nære familiemedlemmer er gået bort. Det tærer hårdt på resten af familien, og med en hovedopgave oveni vil det være lidt indimellem der bliver blogget herfra de næste par dage/uger. Jeg ved i forstår.

Lise