mandag den 7. marts 2011

Risotto med rejer og ærter


Det kan godt være at risotto har et ry om at være svært, men det tager altså maks en halv time at lave og man har de fleste ingredienser i skabet. Hvis bare man har grødris, bouillon/fond og en parmesanost, så kan man komme rigtig langt med risotto.

Risotto med rejer og ærter
2 pers til hovedret/4 til forret

Ingredienser
1 finthakket løg
1 fed finthakket hvidløg
200 g grødris
1 l bouillon eller fond
Salt og peber
25 g smør
friskrevet parmesan
2 dl optøede ærter
100 g rejer
Saften af ½ citron

Svits løg og hvidløg til de er klare i lidt olie. Derefter tilsættes risene og steger 2-3 min til de ligeledes er blevet klare. Her kan man tilsætte lidt hvidvin, men idag nøjedes jeg med bouillon. Tilsæt ca 1 dl bouillon af gangen ved lav varme, og før man tilsætter mere bouillon skal den forudgående væske være suget op af risene. Krydr med lidt salt og rigelig firskkværnet peber. Idag brugte jeg ca 8 dl bouillon, men kommer lidt an på fyldet. Når man synes risene er aldente tages gryden af varmen. Smør, parmesan, citronsaft, rejer og ærter tilsættes. Lad stå under låg til det hele er varmt og rør godt rundt, server straks!

Alt i alt super lækkert, og meget nemmere end jeg troede førhen. Risottoen kan også laves med fx ristede champignon og sprød bacon, en rest kylling, champignoner og karry eller pancetta og ærter. Så en ret man kan variere i det uendelige, bare man altid husker tricket med at lade smørret smelte af sig selv til sidst, så har man en cremet og fløjlsblød risotto. Og ja den ville egne sig med en grøn salat til ;)

/Lise

9 kommentarer:

Xenia sagde ...

Det lyder dog lækkert - og alle mine yndlingsingredienser! Den ryger straks på "opskrifter-til-afprøvning-listen" ;)

Newyorkerbyheart sagde ...

ELSKER risotto, kunne sagtens spise det hver dag :-) Det er nemlig ikke svært at lave, det kræver bare at man rører og ikke går fra det....

Mange hilsner
Birthe

Lise B sagde ...

Xenia: Hehe godt der er nogen der kan bruge det. :)

Birthe: Det er altså også godt :) Ja og med noget citronsaft så bliver det heller ikke så tungt. :)

/Lise

BRUUN by BRUUN sagde ...

Jeg begynder snart at græde, Lise :-D
Min stivelsesforskrækkede mave kan ikke stå for det, den ser herinde ;-)

Åh, det ser godt ud !!

/Linda

Lise B sagde ...

Undskyld, men er da sikker på at man kunne lave en mindre stivelsesholdig udgave med nogen kerner af en art, så er det vel ikke så slemt. Og undskyld igen Linda ;)

Sofie sagde ...

Jeg har kigget lidt på dine opskrifter. Det ser rigtig lækkert ud. Jeg MÅ helt sikkert følge med i din blog fremover ;)
Tak for besøget på min blog, og for din kommentar til mit billede :)

Lise B sagde ...

Tak skal du have, det er jeg rigtig glad for, håber du kan blive lidt inspireret her på siden :) jamen jeg er såmænd også blevet fast læser på din blog. :)

/Lise

Miss A sagde ...

Hej Lise :)

Hvor er det fedt at se, at du har lavet en nem risotte for begyndere :)

Jeg har længe gået og overvejet at kaste mig ud i min første risotto, og nu har jeg så din opskrift, når jeg får lyst at gå i gang - tak for det :)

De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad

Lise B sagde ...

Hej Anita, det synes jeg du skal det er slet ikke så svært som folk siger :)

/Lise