onsdag den 18. maj 2011

Koldthævede flutes



De her flutes bager min mor ofte når vi skal have flutes til maden, og de er virkelig nemme og meget gode! Har tidligere bagt dem som boller HER, men dog med grov mel, og det kan man også sagtens med flutesene. Jeg dryssede dem med rosmarinsalt, lavet af havsalt og frisk rosmarin i en morter.

Koldthævede flutes
3 stk

Ingredienser
½ l koldt vand
15 g gær
1 spsk salt
700 g hvedemel

Opløs gær og salt i vand og tilsæt melen til det er en klistret dej. Overdæk og sæt i køleskab i minimum 5 timer, de kan nemt laves aftenen før også. Når bollerne skal formes tilsættes ikke mere mel, lidt mel på fingrene er nok. Del hurtigt dejen i tre dele og form hurtigt som flutes, uden at trykke luften ud af dejen. Lad dem efterhæve i 30 min. Ovnen tændes på 250 grader varmluft og der stilles en beholder med vand i bunden af ovnen. Bag bollerne ved den høje temperatur i 8 min og sæt derefter varmen ned til 180 grader og bag bollerne videre i 15 min. Spises gerne lunt med smør, uhm!

Bollerne kan som før skrevet sagtens laves med grovmel, bare se HER.

/Lise

6 kommentarer:

Line sagde ...

Hej, super fin blog du/i har ;)
kig evt forbi min hvis du får lyst på linebiine.blogspot.com ;)
//Linebiine

Unknown sagde ...

Tak skal du have :)
Det er kun min blog, deler ikke med nogen ;)
Jeg vil da straks kigge forbi :)

/Lise

Anonym sagde ...

Uha, de ser vel nok gode ud :-)

Skal du ikke med til vores madblogtræf i aug., Lise??

Mange hilsner
Birthe

Unknown sagde ...

Tak Birthe, de er virkelig nemme, de plejer bare at hæve mere ;)

Åh jamen ville så gerne, men med den her dumme su tror jeg det desværre ikke :( Men må lige læse lidt mere om det og beslutte mig, fpr hvor ville det være fedt at møde jer allesammen og spise noget lækker mad :)

/Lise

Anonym sagde ...

well, du kan jo altid få lov til at dele betalingen over 2 mdr ;-)

Mange hilsner
Birthe

Unknown sagde ...

Hehe, hvor er du sød :)
Tror jeg vil overveje det lidt mere :)