lørdag den 24. september 2011

Gammeldaws æblegrød


Min søde mor er taget på ferie, så hun havde stillet en masse lækkerier til mig derhjemme. Der var blandt andet en helt masse æbler som jeg jo aldrig ville nå at få spist, så det blev til en ordentlig omgang æblegrød. Jeg kan bedst lide ikke at skrælle æblerne (også kaldet dovenskab), men det gør man lige osm man vil. :)

Gammeldaws æblegrød

Ingredienser
1 dl vand
Ca 1 kg æbler
½-1 dl sukker
Evt vanilje

Udsten æblerne og skræl dem eventuelt. Skær dem i mindre stykker og put i en stor gryde sammen med vandet. Lad koge 30-40 min eller til æblerne er udkogte og møre. Tilsæt derefter sukker, evt. vanilje og smag til mens det stadigvæk koger. Når sukkeret er udkogt tages æblegrøden af varmen. Når grøden er kølig kan det den evt blendes med en stavblender, det foretrækker jeg.

Æblegrød er så godt og kan bruges til alt muligt. Jeg vil fryse det ned i mindre portioner og tage dem op efter behov. Man kan blende dem med i smoothies, vende i havregrød, servere med mælk, bruge i kager og tærter. Hvis du har for mange æbler, så kom i gang. :)

/Lise

4 kommentarer:

Bettina sagde ...

Min mor koger det også i store mængder til
Min lille nevø :) det smager mega godt :)

Lise B sagde ...

Ja og ellers ved jeg ikke helt hvad jeg skulle bruge alle de æbler til, jo ikke godt for mig bare at bage 1000 kager.. ;) Hehe
/Lise

A + K = ♥ sagde ...

Mmh, æblegrød er skønt!

- Anne

Lise B sagde ...

Ja det er nemlig så, det er super nemt at lave og man kan bruge det til alt muligt :)
/Lise