tirsdag den 12. juli 2011
Tortillaruller med flødeost og laks
Uhm de her ruller er blevet lavet utallige gange i mit lille hjem. Tror opskriften stammer fra noget eksperiment med min mor engang. De kan også laves med en god lagret ost i stedet for laks, og egner sig rigtig godt som forret eller som her en hovedret med salat til. Jalapenos'ene gir lige det lille ekstra og er ikke voldsomt stærke da de skal hakkes helt fint.
Lakseruller
4 stk.
Ingredienser
4 tortillaer
200 g flødeost (ikke light)
1 dl cremefraiche ca 9%
125 g laks i bittesmå stykker
1/4 rød peber i bittesmå tern
2-3 spsk jalapenos i meget små tern
evt et par oliven i små tern
1 lille håndfuld persille, finthakket
salt, peber
Alt blandes forsigtigt sammen for ikke at få blandingen for flydende. Tricket er simpelthen bare at tilsætte alle ingredienserne før man rører det hele forsigtigt sammen. Blandingen fordeles på 4 tortillaer som rulles stramt sammen og pakkes i husholdningsfilm og hviler i køleskab i minimum 3 timer før de skæres i skiver.
De er super lækre og kan sagtens laves dagen før, det bliver de faktisk kun bedre af. :) Bon appetite.
/Lise
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Mmn, det lyder lækkert.. Tak for opskriften :D
Hehe selv tak, og ja det er min absolutte favorit forret! Virkelig lækkert :)
/Lise
Send en kommentar