onsdag den 2. november 2011

Tunsalat med rugbrøds croutoner


Beklager til at starte med for det dårlige lys, men sådan er det jo herhjemme i vinterhalvåret. Men i aften stod den her på denne lækkerbisken. Hvis man elsker tun, så er det her såå nice.

Tunsalat med rugbrøds croutoner
1 stor portion

Ingredienser
½ løg i fine tern
250-300 g snittede grøntsager, fx som her; tomat, agurk og rød peber
1 dåse tun i vand
1 tsk mayo
1 tsk chilisovs
1 tsk tørret dild
1 tsk olie
1 skive rugbrød
1 fed hvidløg fint hakket

Bland løg, grøntsager, tun, mayo, chilisovs, tørret dild, salt og peber. Lad gerne trække 15 minutters tid. Skær rugbrødet i tern og steg et par minutter i olien. tilsæt herefter hvidløg og svits til terningerne er helt sprøde. Velbekomme :)

/Lise

2 kommentarer:

Quyen sagde ...

Det ser da meget nemt og lækkert ud. Må laves snarrest! :)

Unknown sagde ...

Det var også lækkert, tænker at næste gang jeg laver en caesar salad så bliver det med rugbrødscroutoner :D mmh.
Fortsat god weekend :)
/Lise