Ja nu synes jeg jo jeg plejer at være rimelig hardcore til det der bagning der, meen den her dej den drillede mig altså virkelig meget. Men heldigvis blev resultatet gode og luftige grovboller, så kom i gang :)
Det der gik imod mig var at opskriften foreskrev meget mere mel end jeg overhovedet kunne presse ind i dejen. Opskriften er fra "AMO's store bagebog 3", men er modificeret fordi den lavede løjer.
Havreboller
16 stk
Ingredienser
4 dl lunt vand
50 g gær
2 dl yoghurt naturel
2 spsk olie
1 spsk grov salt
1 tsk sukker
300 g havregryn
150 g rugmel eller grahamsmel
200-250 g hvedemel
Æg eller vand til pensling
Oplæs gæren i den lune vand, og bland yoghurt, olie, salt og sukker i. Rør først havregrynene i, dernæst den grove mel og til sidst hvedemelet, til dejen kan æltes godt og smidigt. Dejen skal helst være til den bløde side for at blive bedst. Lad hæve i minimum 45 min, gerne lidt mere. Del til 16 boller og fordel på 2 bageplader. Pensl med vand eller æg og drys med whatever. Tænd ovnen på ca 200 grader og lad bollerne efterhæve i en halv times tid. Bag i 12-15 minutter.
(Smager virkelig godt lune med smør!)
Lise


















