mandag den 27. august 2012

Superlækker linsesuppe

Nylavet suppe :)
Genopvarmet med rugbrøds-croutoner og forårsløg

Jamen altså jeg ved godt at suppe ikke er sommer mad, men uha hvor er den god. I Dubai var det noget de anbefalede at prøve til Iftar under ramadan, så jeg har opskriften fra et lokalt magasin. Da jeg genoprvarmede den, skilte den lidt, men med rugbrøds-croutoner og forårsløg var den lækker alligevel. Prøv den, den er billig, virkelig velsmagende og proteinfyldt.

Linsesuppe
2 pers

Ingredienser
1L vand
220g røde linser
1-2 hønse-bouillonterninger
1 løg i tern
1 fed hvidløg i fine tern
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk gurkemeje

Skyl linserne til vandet er klart. Put alle ingredienserne i en stor gryde og bring i kog. Lad suppen simre ved medium varme i omkring 35 min. Husk at rør i suppen et par gange undervejs. Server med citronbåde, og eventuelt som jeg har gjort med rugbrødscroutoner og forårsløg.

Lise

2 kommentarer:

FamilielivPaaBudget sagde ...

Har du blendet suppen :)?

Unknown sagde ...

Ja jeg stavblendede den, selvom opskriften ikke prædikede det. Men sådan kan jeg bedst lige det, så det er en smagssag :)

Lise