torsdag den 6. marts 2014

Groft madbrød på 30 min


Sorry for hullerne i skrivning, men som arbejdsløs (gys - det lyder ikke rart), så er der forskellige ting man skal. Som så fint kan spænde ben for bloggen, men sådan er det jo gerne. Heldigvis er der noget at søge, og jeg netværker på livet løs. 
Det her madbrød er en af favoritterne, for det kan bare kastes sammen og er egentligt oprindeligt fra karolines. Min udgave ligger nu ret langt derfra vil jeg sige, mindre fedtstof og mere grovhed. Også skærer jeg brødet i 12 stykker istedet for 8. Det smager allerbedst lunt, har faktisk aldrig haft noget til overs at gemme ;)

Madbrød på 30 min
12 stykker

Ingredienser
30 g margarine (bruger den flydende)
2,2 dl mælk
½ dl yoghurt naturel/creme fraiche
25 g gær
1 tsk sukker
1 tsk groft salt
150 g havregryn
200 g hvedemel
Tørret rosmarin

Smelt/lun fedtstoffet og tilsæt mælk og yoghurt så det hele er lunt. Rør gæren i massen. Tilsæt sukker, salt og havregryn og rør godt sammen. Start med at tilsætte 150 g hvedemel. Dejen skal være lidt flydende så den bare kan hældes ud på en bageplade. Pensel brødet med mælk og drys med rosmarin. Sæt i en kold ovn, tænd den på 225 grader varmluft og bag 25-28 minutter. Hold øje og læg brødet på en rist når det er bagt. Server lunt med smør.

Lise

2 kommentarer:

A + K = ♥ sagde ...

Yum, ser ud til at være perfekt suppebrød.

- Anne

Lise B sagde ...

Det er vildt lækkert, også den største fordel er jo at det er så nemt :)

Lise