onsdag den 29. august 2012

Grove havreboller


Ja nu synes jeg jo jeg plejer at være rimelig hardcore til det der bagning der, meen den her dej den drillede mig altså virkelig meget. Men heldigvis blev resultatet gode og luftige grovboller, så kom i gang :)
Det der gik imod mig var at opskriften foreskrev meget mere mel end jeg overhovedet kunne presse ind i  dejen. Opskriften er fra "AMO's store bagebog 3", men er modificeret fordi den lavede løjer.

Havreboller
16 stk

Ingredienser
4 dl lunt vand
50 g gær
2 dl yoghurt naturel
2 spsk olie
1 spsk grov salt
1 tsk sukker
300 g havregryn
150 g rugmel eller grahamsmel
200-250 g hvedemel
Æg eller vand til pensling

Oplæs gæren i den lune vand, og bland yoghurt, olie, salt og sukker i. Rør først havregrynene i, dernæst den grove mel og til sidst hvedemelet, til dejen kan æltes godt og smidigt. Dejen skal helst være til den bløde side for at blive bedst. Lad hæve i minimum 45 min, gerne lidt mere. Del til 16 boller og fordel på 2 bageplader. Pensl med vand eller æg og drys med whatever. Tænd ovnen på ca 200 grader og lad bollerne efterhæve i en halv times tid. Bag i 12-15 minutter.

(Smager virkelig godt lune med smør!)

Lise

6 kommentarer:

Forum sagde ...

Det er en rigtig god opskrift ;)

Unknown sagde ...

Plejer du at bage udfra samme opskrift? Og i så fald, passer mængerne i opskriften?? ;)

Lise

Unknown sagde ...

Hejsa. :-) Kan det virkelig passe, der skal 300 gram havregryn i? Mange hilsner Henriette

Unknown sagde ...

Hej Henriette :) Jamen jeg har lige tjekket bogen igen, og det står der godt nok. Synes heller ikke resten af mængderne rigtig passede, men skar ned på melmængden og den blev fin alligevel :)

Lise

Unknown sagde ...

Super - tak Lise B . :-) Jeg prøver . :-P

Unknown sagde ...

Velbekomme :) Ja gør det, de er meget lækre lune med lidt smør. uhm!
Lise