mandag den 15. oktober 2012

MUFA coleslaw


Mums, igår spiste jeg lækker mad med min gode veninde, masser af coleslaw, ovnbagte jordskokker og bøffer med en lækker mager bearnaisesovs. Coleslawen er en udgave af den fra bogen: Spis maven flad og var virkelig lækker. Det bliver nok den opskrift jeg kommer til at bruge fremover. MUFA står for monoumættede fedtsyrer som er vigtige for den diæt bogen foreskriver. De beskriver MUFA som den gode fedtsyre der renser systemet for de mættede fedtsyrer. Vi brugte kun hvidkål og gulerødder, men skriver som i opskriften fra bogen, så kan man selv variere som man vil.

MUFA coleslaw
4 pers

Ingredienser
150 g hvidkål
150 g rødkål
3 gulerødder
½ squash
1 fed hvidløg
40 g hasselnødder (hvid du er allergisk så udskift med mandler)
200 g hytteost
2 dl kvark, skyr eller fromage frais
Saften fra 1 lime (eller ½ citron)
1½ spsk sennep, gerne grovkornet
1 tsk sukker/sirup/sødemiddel
lidt stødt chili og lidt stødt karry
40 g mayo
Salt og peber

Snit kålen fint, riv gulerødder og squash groft. I en stor skål; pres hvidløget, hak hasselnødderne fint og tilsæt resten af ingredienserne til dressingen. Rør alle grøntsagerne i og lad stå koldt til det skal serveres.

Note: super lækker coleslaw, med alle de gode ting i. Coleslaw er også så fyldigt at det sagtens kan erstatte stivelsesholdige ting som kartofler eller pasta til kødet.

Lise

2 kommentarer:

Stephanie sagde ...

Tak for opskriften (;

/ Stephanie
http://www.FashionBySterup.dk

Lise B sagde ...

Velbekomme, og velkommen til Stephanie :)

Lise