Frøspirer er meget sunde, fordi næringsindholdet udvikles voldsomt under spiringen med sunde kulhydrater, proteiner og enzymer. Næringsstofferne er letoptagelig i kroppen på grund af enzymerne og samtidig fremmes kroppens optagelse af mineralstoffer. I tilgift vokser spirens indhold af vitaminer med 100 % i forhold til frøet, herunder ikke mindst det vigtige B12 vitamin.(LINK)
Ovenstående fik mig til at tænke at nu måtte det være nu jeg prøvede mig frem med det. Det er en noget billigere løsning og man kan lave mange flere forskellige slags end der er til at finde i butikkerne.
Man kan bruge både bønner, linser og forskellige frø til spirer, men her er en fin brugbar liste over de mest brugbare: Mungbønner, azukibønner, soyabønner, linser og kikærter; de indeholder ikke giftstoffer i rå tilstand. Bønnespirer lægges i blød i 12-18 timer. Boghvede lægges i blød i 12 t. Korn som havre, hvede, spelt og rug lægges i blød i 9-12 timer, mens små frø som sennep, radise, salatsennep (rucola) og lucerne lægges i blød i 4 timer.
Jeg lavede dem med helt almindelige grønne linser som jeg lagde i blød i 8-10 timer i et syltetøjsglas, hvorefter jeg hældte vandet fra og lod dem stå fugtigt, altså uden låg, i vindueskarmen i 2 dage. De må meget gerne blive skyllet en gang om dagen for at bevare fugten. Helt sikkert noget jeg vil fortsætte med at gøre, for det er bare nemt og billigt. Bare husk at når du mener de er færdige kan de sættes på køl også stopper de med at spire.
Forresten et lille tip til dem der bor i Aalborg: Den super best der ligger i krydset ved Indkildevej og Hobrovej har et kææmpe udvalg af frø, linser og bønner til rimelige penge :)
Lise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar