Jeg er fan af super hurtige retter hvor man skal købe et par enkelte ting, også ellers basis ingredienser. Lige nu har føtex oksetyksteg til 10kr pr bøf a 125,-, så det var oplagt at bruge dem til en lækker wok ret med fennikel.
Oksekød med black bean sauce og fennikel
2 pers
Ingredienser
125 g grovnudler
250 g oksekød i strimler
5 cm frisk ingefær
2 fed hvidløg
½ frisk rød chili eller ½ tsk tørret chiliflager
2 forårsløg
2 spsk sesamolie
1 fennikal
2 spsk black bean sauce
2 spsk soya
1 lime
Salt, peber
Sesam
Sæt 1 l vand over i en elkedel. Skær kødet i 1 cm brede strimler og put det i en skål. skær ingefærroden, hvidløget, chili(tørret evt) og forårs løgene i fine skiver, og put op i den samme skål som kødet. Dernæst hældes 2 spsk sesamolie op i skålen, og lad det marinere mens wokken varmer op. Nu bør vandet koge så overhæld nudlerne med lidt salt og vandet og lad det stå et par minutter. Skær fennikellen i meget tynde skiver. Hæld en sjat smagsneutral olie op i den hede pande og fordel det i panden.
Hæld de marinerede ingredienser op i den varme wok, og lynsteg under omrøring i 2-3 minutter. Tilsæt black bean sauce, 1 spsk soya og saften af ½ lime og rør godt rundt. Hæl fennikellen i og steg yderligere 2 minutter. Hæld de afdryppede nudler i og vend det godt sammen. Smag til med soya, salt og peber. Server med fennikeltop og sesam på toppen samt lime on-the-side.
Lise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar