lørdag den 22. september 2012

Koldthævet yoghurtbrød


Hjemmebagt brød er bare for godt nogen gange, og idag skal der serveres chili con carne til hele familien hos min mor, så skal der jo være godt brød til! En anden gang vil jeg erstatte noget af hvedemelet med spelt, fx 100-150g. De kan helt sikkert også laves som store burgerboller i 8 stykker og drysses med sesam.

Koldthævet yoghurtbrød
2 brød

Ingredienser
550g hvedemel
3 dl koldt vand
2 dl yoghurt naturel
15 gær
1 spsk groft salt
1 spsk sukker

Findel gæren i dejfadet og rør den ud med lidt af vandet, som skal være helt koldt. Tilsæt resten af vandet, yoghurten, det meste af melet, salt og sukker og rør dejen ensartet med så få tag som muligt. Det er ret lind og kan derfor ikke æltes. Dæk skålen til med film og stil dejen koldt 6-8 timer, gerne natten over på køl. 
Dagen efter opvarmes ovnen til 275 grader eller den højeste varme der kommer nærmest. Del dejen i 2, evt. med dej-spatler og hæld ud i to aflange brød på en plade med bagepapir. Sæt brødene ind når ovnene er helt varm, efter ca 10 minutter når de er hævet godt op skrues derned til 250 grader og der bages videre ca 12 min. Tjek om bunden er helt sprød, ellers giv den lidt undervarme de sidste par minutter. Afkøles på en rist og spises evt med koldt smør :)

Lise

Ingen kommentarer: