mandag den 10. december 2012

Statement halskæder + Ebay køb

Hov, har lige købt den her smukke sag, lige HER til knap 41 kroner inklusiv fragt! Jeg er helt vild med statement halskæder, men synes bare mange af de fine fra Erbst & Bjerke eller Second Female er alle steder lige nu. Så nu prøver jeg denne her fine sag, der forhåbentligt ikke er så mange som har. Desuden er den jo nogen kun billigere. Der er en del forskellige derinde, så tjek dem ud, der er mange rigtig fine!

Lise

Citronpasta


Efter inspiration fra søde Emily har jeg kreeret en meget nem ret med masser af smag. Jeg valgte dog at tilsætte en slags røget filet fra Lidl og en masse spinat. Jeg skriver opskriften som jeg lavede, og jeg lover, den står klar på bordet i løbet af max 20 minutter.

Citronpasta
2 pers

Ingredienser
Spaghetti til 2, evt som her fuldkornsvarianten
1 økologisk citron, saft og skal
2 fed hvidløg
1 håndfuld friskrevet parmesan
Lidt olivenolie
1 håndfuld optøet helbladet spinat
125 g røget filet eller bacon i tern
Hakket persille
Salt, peber

Kog pastaen til den er al dente i en passende gryde. Varm imens lidt olivenolie op i en stor gryde ved siden af. Svits hvidløget, røget filet/bacon og spinat og hæld efter et parminutter pastaen i. Tag lidt af kogevandet med. Hæld resten i og rør  det rundt i et godt minut. Parmesanen skal gerne jævne kogevandet til en cremet sovs. Krydr med salt og peber. Pynt med lidt persille og ekstra parmesan, servér.

Lise

søndag den 9. december 2012

Sne over 9000

Julemarked på gammeltorv :)
Tilsneet juleudsmykning på Nytorv
Nååeh, det er her de gør af sneen, midt i Bispensgade! ;)
Fy for pokker, nu er sneen da virkeligt kommer til Aalborg! Jeg var ude at gå en tur tidligere idag, og hold da op hvor er der bare faldet meget sne, og for at gøre det hele lidt mere besværligt bliver det da bare ved! Heldigvis synes jeg det er super hyggeligt, man skal bare enten pakkes helt ind og ud og lave sne-engle og snemænd, eller sidde indenfor med en kop varm te/kaffe/gløgg/rødvinstoddy med dynen på og kigge ud på den fine sne, aah :)

Lise

onsdag den 5. december 2012

Jødekager


Så er der kommet lidt julestemning ind i det lille hjem, spildte i hvert fald en hel bøtte kanelsukker ned bagved mit komfur in the making! Og jeg kan kun sige at det r altså ikk elige sådan at få op! Så nu lugter der af jul i mit hjem. Det hjalp selvfølgelig også på det at der blev bagt jødekager. Det var virkelig nemt og dejen er fra AMO, og kan også bruges som grunddej til en række andre småkager :) Jeg lavede dog kun 1/3 portion, men hvis en helt lille familie skal brødfødes med småkager kan man godt gå for den store portion :)

Jødekager
250 stk

Ingredienser
1 kg hvedemel
375 g flormelis
750 g koldt smør
2 æg

Pisket æg
Kanelsukker

Mel, flormelis og smør røres godt sammen, æg tilsættes. Jeg synes det er nemmest at lade dejen hvile lidt på køl, så er den altså lidt nemmere at arbejde med. Derefter rulles dejen ud til 3-5 mm tykkelse og stikkes ud med en rund form eller et glas på ca. 5 cm i diameter. De hæver ikke så de kan stå rimelig tæt på en bageplade. De pensles med pisket æg og drysses med kanelsukker. Bages ved 200 grader (180 grader varmluft) i 6-8 minutter til de er gyldne i kanterne. Lad køle af på en bagerist.

Lise

Lucky me


Ih hvor er jeg heldig! Jeg vandt dene fine give away inde hos Rebelsig, som har en rigtig fin blog med opskrifter. Chokoladen er væk, og som hun skrev er det hendes yndling, og det kunne snildt også være min, den er virkelig yum yum! :) Synes bare USB stikket er for sjovt!

Lise

mandag den 3. december 2012

Yves Rocher: Monoi de Tahiti tørolie

DETTE ER ET SPONSORERET INDLÆG

Så er jeg gået på testbænken igen, og det er ikke så tit det er noget skidt. Der står godt nok ting og sager om at den her olie er god til solbrun hud bla.bla., men jeg er altså ikke hverken nougatfarvet eller gylden i disse dage. Men det skal siges at det er en tørolie der absolut ikke fedter, what so ever, men dufter fantastisk og fugter huden på en super behagelig måde. Den dufter virkelig lækker og sødt, uden at være kvalmende. Olien kan køber lige HER og er lige nu på tilbud til 71kr. En fin gaveidé fordi den bare er så lækker :)

Produktet får 5 ud af 6 stjerner, da det eneste minus er at flasken simpelthen bliver så glat når der kommer olie på den, så flere kanter tak :)

Lise

søndag den 25. november 2012

Frisk "cheesecake"


Her er så første projekt lemoncurd'en blev brugt til, og mums var virkelig lækkert. Jeg elsker cheesecake, men hvor tit er det lige man har brug for en hel cheesecake? Jeg har i hvert fald ikke godt af at spise en hel alene, så det blev små portionsanrettede sager, der kan smækkes sammen på 10 minutter. Og frugten man putter i kan jo varieres i det uendelige. Opskriften er inspireret af en opskrift i Jamies; mad på 30 minutter. Jeg lavede kiksebunden i et lag, men en anden gang vil jeg lægge det i flere lag, så man får det hele at smage i hver bid.

Frisk cheesecake
2 pers

Ingredienser
25 g smør
5-6 digestive kiks
20 g grofthakkede mandler
1 knsp kanel
2 spsk lemoncurd
1 clementin (riv skallen fint)
100 g flødeost
2 spsk flormelis
Evt lidt mælk
½ tsk vaniljepulver

Put kiksene i en pose og knus dem godt. Smelt smørret og bland med kiks, kanel og mandler. Rør flødeosten blød og smag til med vanilje og flormelis. Hvis massen er lidt for tyk kan der tilsættes lidt mælk. Læg kiksebund, flødeostemassen og lemoncurd i lag med clementiner i halve både og pynt med reven skal fra clementinen på toppen.

Lise

lørdag den 24. november 2012

Reje-rösti


Ork hvor synes jeg dog bare at lyset til at tage billeder i pt., er elendigt! Men sådan er det jo, også får man jo fantastiske lange aftener om sommeren.. Er det forresten for tidligt at glæde sig til?? De her r¨sti smager super lækkert, og blev serveret med en rødkålssalat med æbler, mandarin og grofthakkede mandler, til. Og Lingham chilisauce(den absolut bedste) forstås. Retten er inspireret fra "Drengerøvs-kogebogen".

Reje-rösti
Ca. 3 pers

Ingredienser
250 g kartofler
250 g rodfrugt (her persillerod og gulerod)
1 løg 
2 tsk stødt spidskommen
2 fed hvidløg
3 æg
6 spsk hvedemel
Salt, peber
200 g frosne rejer
Olie til stegning

Skræl og riv kartoflerne groft. Pres væden ud med fingrene. Skræl/rens rodfrugterne og riv dem groft. Riv løget fint. Bland med presset hvidløg, spidskommen, æg, mel, salt og peber. Rør godt sammen inden de frosne rejer tilsættes direkte fra fryseren. Varm en god spsk olie op på en slip let pande. Klat "dejen" på panden og tryk den flad(½-1cm) og glat lidt ud med skeen. Lad dem stege på hver side i 3-4 minutter. Lad dem afdryppe på køkkenrulle eller lignende. Tilsæt mere olie på panden, og steg til du har brugt alt dejen. Server med chilisauce og en salat af en art.

De smager super lækkert friske og sprøde, men de er altså ganske udemærkede i madåakken dagen efter, enten flying solo eller i en sandwich!

Lise

fredag den 23. november 2012

Lemoncurd



Nu har jeg kastet mig ud i et spændende projekt! Troede det var møgsommeligt og svært, men med meget få ingredienser lave en virkelig lækker lemoncurd. Jeg brugte den til at lave en lækker easy peasy "cheesecake", som jeg også skylder en opskrift på. Jeg har simpelthen haft så meget at lave med en opgave på uddannelsen hvor vi intensivt i 3 uger skal arbejde med en virksomhed på et internationalt marked, i min gruppes tilfælde Rwanda. Og ih guder hvor er det tidskrævende at søge information på et afrikansk marked hvor 89% af befolkningen har under 2$ til rådighed om dagen. Men tilbage til den egentlig opskrift. Lemoncurd kan anvendes i kage, på scones, som smørepålæg og ovenpå yoghurt naturel(yum)! Opskriften er snuppet lige HER. 

Lemoncurd
1 glas (3-4 dl)

Ingredienser
Saften fra 4 økologiske citroner og revet skal fra 2 (evt bare dem med skallen skal være ØK)
3 æg
170 gram sukker
70 gram smør i mindre stykker

Skyl glasset med kogende vand og atamon eller vodka inden du går igang med lemoncurd'en. Citronsaften, æggene og sukkeret piskes sammen i en gryde ved middelvarme, og her må den altså ikke koge. Pisk videre i et par minutter. Tilsæt smør og citronskal, og fortsæt med at piske indtil det starter med at tykne. Efter nogle minutter er tykner det ret meget, smag på det og tjek konsistensen med en ske. Hældes derefter i det skyllede glas. 
Jeg synes ikke det er nødvendigt at si det, da jeg godt kan lide at citronskallen bliver i massen, yum yum. Det er en sikker vinder. Forresten vil det være et hit i macaroons :)
Lise

fredag den 16. november 2012

Rodfrugtmos og "remouladesovs"


For en uges til siden var jeg ovre at besøge min søde veninde, og hun diskede op med lækkerier, nemlig rodfrugtsmos med fiskedunser og en remouladesovs. Der kommer ingen opskrift på fiskedellerne da de var lavet af en færdigrørt fiskefars, nemlig sådan en med laks der bare skulle formes og steges. I skal ikke bliver forskrækkede over mængden af hvidløg, når det bliver kogt med giver det bare masser af fylde og smag til retten. Det er lækrest hvis "sovsen" er lidt syrlig, da mosen er forholdsvis sød i smagen.

Rodfrugtsmos
3 pers

Ingredienser
500 g søde kartofler
500 g persille rødder
Salt
1 løg
1 helt hvidløg
2 spsk græsk yoghurt
1 spsk smør

Skræl og skær rodfrugterne i mindre stykker. Skær løget i kvarte og pil hvidløgene. Sæt det hele over i en stor gryde med rigeligt vand og salt. Lad koge indtil det hele er godt mørt. Omkring 10 minutter. Tag gryden fra varmen og blend med en stavblender. Rør græsk yoghurt og smør i, for lidt mere konsistens.

"Remouladesovs"

Ingredienser
3 spsk hakkede kapers
2 sosk finthakket løg
Saften af ½ citron
1 dl remoulade
3 spsk græsk yoghurt
Et nip chili & evt karry
½ tsk sukker

Rør alle ingredienser sammen og servér, evt med nystegte fiskedunser, mums!

Lise