fredag den 23. november 2012

Lemoncurd



Nu har jeg kastet mig ud i et spændende projekt! Troede det var møgsommeligt og svært, men med meget få ingredienser lave en virkelig lækker lemoncurd. Jeg brugte den til at lave en lækker easy peasy "cheesecake", som jeg også skylder en opskrift på. Jeg har simpelthen haft så meget at lave med en opgave på uddannelsen hvor vi intensivt i 3 uger skal arbejde med en virksomhed på et internationalt marked, i min gruppes tilfælde Rwanda. Og ih guder hvor er det tidskrævende at søge information på et afrikansk marked hvor 89% af befolkningen har under 2$ til rådighed om dagen. Men tilbage til den egentlig opskrift. Lemoncurd kan anvendes i kage, på scones, som smørepålæg og ovenpå yoghurt naturel(yum)! Opskriften er snuppet lige HER

Lemoncurd
1 glas (3-4 dl)

Ingredienser
Saften fra 4 økologiske citroner og revet skal fra 2 (evt bare dem med skallen skal være ØK)
3 æg
170 gram sukker
70 gram smør i mindre stykker

Skyl glasset med kogende vand og atamon eller vodka inden du går igang med lemoncurd'en. Citronsaften, æggene og sukkeret piskes sammen i en gryde ved middelvarme, og her må den altså ikke koge. Pisk videre i et par minutter. Tilsæt smør og citronskal, og fortsæt med at piske indtil det starter med at tykne. Efter nogle minutter er tykner det ret meget, smag på det og tjek konsistensen med en ske. Hældes derefter i det skyllede glas. 
Jeg synes ikke det er nødvendigt at si det, da jeg godt kan lide at citronskallen bliver i massen, yum yum. Det er en sikker vinder. Forresten vil det være et hit i macaroons :)
Lise

Ingen kommentarer: