Genoprettet tro på menneskeheden

Her kommer en lille solskins historie fra det virkelige liv :)
Dagen starter eller meget godt med god tid imorges, men det regner og jeg planlægger at tage bussen. Bussen kommer til tiden og jeg kommer (næsten) tørskoet frem til skolen. Problemet er så bare at jeg mangler min telefon! Jeg gennemleder taske og jakke flere gange og den er pistvæk! Nåh jamen så kommer jeg i tanke om at jeg hørte en mystisk lyd i bussen, men i situationen tænker jeg det skyldes den lyserøde rullekuffert som kører igennem bussen med en fortvivlet ældre dame luntende bagefter. Men kommer frem til at det må være min telefon, pis! Jeg ringer til NT og får nummeret til Arriva som er vognmands selskabet der kører den givne rute. Til sidst efter flere forsøg får jeg fat i en kvinde som spørger om alt angående min tur, hvor jeg sad, hvornår jeg stod af osv. Hun vil ringe tilbage når hun har fået fat i chaufføren og undersøgt sagen. Jeg siger og krummer tæer og venter i spænding men hun venter hurtigt tilbage med den bedst nyhed længe. Buschaufføren havde min telefon og jeg kunne komme og hente den på hendes rute! Yes.
Det giver mig troen på at der er gode mennesker tilbage, og nu havde hun gjort min dag fantastisk så købte lige en pakke merci, kliche i know, men hun blev super glad og jeg fik min telefon igen :)

Lise