onsdag den 23. februar 2011

Farsbrød & broccolisalat

Farsbrød med ost og bacon

Broccolisalat

Farsbrød med ost og bacon
4 pers

Ingredienser
500 g hakket svinekød 7-12%
1 æg
1 spsk groft salt
1 tsk peber
1 revet løg
2 fed revet hvidløg
3/4 dl rasp eller havregryn
4 grofthakkede soltørrede tomater
1 dl fast ost i tern
basilikumblade
ca 5 skiver bacon

Farsen røres sammen og hviler i ca 30 min. Formes til et lille brød og dækkes med basilikumblade og bacon på toppen. Farsbrødet bages i ca 50 min ved 200 grader.

Broccolisalat
4 pers

Ingredienser
1 broccoli
1 dl solsikkekerner
1 dl bacon i tern (ca 5 skiver)
½ dl rosiner
1 dl cremefraiche 18 eller 9%
salt, peber
1 tsk sukker

Brocollien deles i buketter og overhældes med kogende vand, lad stå i ca 1 min, og vandet hældes fra igen. Broccolien tørres på et viskestykke. Steg bacon sprød og rist solsikkekerne. Resten af ingredienserne røres sammen til en dressing. Broccoli tilsættes sammen solsikkekerner, bacon og rosiner.

Alt i alt rigtig lækkert, og dejligt at kødet kan passe sig selv i ovnen.

/Lise

3 kommentarer:

Newyorkerbyheart sagde ...

Den ser vel nok god ud - og farsbrød er altid et hit her i huset :-)

mange hilsner
Birthe

A + K = ♥ sagde ...

Årh, broccoli salat er jo nærmest noget af det bedste der findes <3 Det ser godt ud.

- Anne

Lise B sagde ...

Birthe: Ja det er altså bare lækkert, især fordi for mit vedkommende er det ikke noget jeg får særlig tit :)

Anne: Ja også er det nemt og billigt :)