lørdag den 17. september 2011
Rawcake - the brownie
Så bevægede jeg mig ud i at lave rawcake, nemlig den her brownie lignende sag. Jeg har halveretr den originale opskrift og erstattet paranødder med hasselnødder og mandler. Desuden ville jeg gerne bruge brombær til toppingen så den fik en fin farve. Jeg skriver den som jeg lavede den, men det står frit for at gøre det anderledes.
Rawcake - the brownie
5-8 pers
Ingredienser
300 g friske dadler
0,75 dl kokosolie
0,75 dl kakao (hvis man levede efter raw principperne skal det være rå kakaopulver)
1 knsp salt (himalaya hvis man lever efter raw principperne)
100 g nødder (jeg brugte halv mandler/halv hasselnødder)
100 g brombær
1 dl kokosmel
Blend nødder til de er finthakkede. Tilsæt dadler, olien, kakao og salt og lad det køre til en ensartet masse. Her skal evt tilsættes lidt vand. Massen mases derefter ned i en 1L rugbrødsform, beklædt med husholdningsfilm. Lad den sætte sig i køleskabet i minimum 1 time før fyldet laves. Fyldet blendes sammen til en fin farvet masse og bredes ud over kagen og lader den køle helt ned. Det kan anbefales at lave kagen dagen før. Bon appetite.
Dette er faktisk et mindre mirakel. En kage der næsten kan betegnes som sund. Ellers i hvert fald uden alle mulige unødvendige tilsætningsstoffer og sukker tilsat. Hoorray!
/Lise
Etiketter:
mad,
søde sager
fredag den 16. september 2011
Blogdate
Her burde egentlig være et billede af to glade tøser ude i solen, men havde ikke lige kameraet med idag :( Jeg mødtes nemlig med søde Bettina fra Life, Love and Looks til en kop kaffe, for mit vedkommende, på Klostertorvet idag. Super hygeligt at snakke med en man føler man kender gennem bloggen, i virkeligheden. Og skønt vejr by the way :)
God weekend allesammen - har i vilde planer? :)
/Lise
Frokost idé #4
Her er en af mine favorit hjemme frokoster. En god gammeldaws toast af en skive rugbrød, en skive groft brød, lidt sennep, kyllingepålæg, ost og friskkværnet peber. Når den så er sprød og læger puttes der en helt masse agurk i. Hvis det kun er SU der ruller ind på kontoen er det også en glimrende aftensmad! Kan stærkt anbefales! :)
/Lise
torsdag den 15. september 2011
Lækker arabisk wrap
Åh her på valgaftenen blev det bare lige til lidt nem mad, havde nemlig gang i et rawcake projekt ved siden af, det får i lige mere om en anden dag :) Det blev til en lækker wrap med falafler og løgsalat! Det er altså bare godt. Den der løgsalat kan hive selv den kedeligste ret op. :)
Godt valg!
/Lise
Please, flyt så ind!
De her smukke smukke vinterstøvler måtte sådan set gerne lige dumpe ned i min favn. Mærket er det skønne HUB og den her er modellen queen med rigtig lammeuld indeni. Mumse mumse. Men de koster så bare lige 1.199kr lige HER. Og det er bare lidt mange penge, men pæne, det er de sgu! :)
/Lise
Etiketter:
drømmer om,
sko
onsdag den 14. september 2011
That's mine!
![]() |
| Hov, hvad er det?? |
![]() |
| Nåh det er dig Oksana - velkommen til :D |
/Lise
tirsdag den 13. september 2011
Yves Rocher
Jeg fik en glædelig mail fra Yves Rocher, som gerne vil bruge mig som anmelder efter jeg skrev til dem da de i sidste måned søgte anmeldere. Så nu kommer der til at blive vidst lidt anmeldelser af forskellige produkter herinde fra oktober af, håber i kommer til at synes om det :)
/Lise
Etiketter:
beauty,
Sponsoreret,
Tips,
Yves Rocher
Avokado-tomat salsa
Jeg trængte bare til nogen nem mad i aften, da jeg har en date med min veninde/overbo i aften og en mindre eksamen imorgen, så det blev ikke til det vilde.
Avokado-tomat salsa
2 pers
Ingredienser
1 moden avokado
1 stor tomat
5 cm agurk
½ løg
½ tsk hvidvinseddike
1 tsk god olivenolie
Peber
Skær alt det grønne i fine tern, især løget. "Mariner" det hele i hvidvinseddike, olivenolie og friskkværnet sort peber.
Jeg serverede i dagens anledning med lidt god cremo balsamico og pommes lyon. Det var lige hvad jeg havde i fryseren, så det var dejlig nemt. Hvad laver i af mad når i har travlt til aften? :)
/Lise
mandag den 12. september 2011
Broccolisalat a'la Lise
Åh jeg er glad for en god broccolisalat. Det er jo både nem, nærende og meget sund aftensmad. Også er det forholdsvis billigt, we like! Jeg er desværre ikke den store fan af rosiner i mad, så jeg putter altid lidt ekstra grønt i.
Broccolisalat a'la Lise
2 pers som hovedret
Ingredienser
1 broccolihoved
1 pakke bacon (125g)
1 orange/rød peber i fine tern
½ dl solsikkekerner
½ løg i fine tern
1-1½ spsk mayo
1 dl creme fraiche 9%
1 spsk hvidvinseddike
1-2 tsk sukker
Salt, peber
Del broccolihovedet i mundrette stykker (møgord, men hvordan skal man ellers beskrive det?!) og put dem i en varmefast skål. Kog en masse vand op i en elkedel og hæld det kogende vand over broccoli stykkerne med lidt vand og lad det stå et par minutter. Steg baconen sprød og rist solsikkekernerne. Bland dressingen sammen og smag godt til. Bland perberfrugten og broccolien i dressingen og lad trække i køleskabet lidt. Bland til sidst solsikkekernerne og baconen i og server straks.
Tip: Når jeg steger bacon gør jeg det altså i mikroovnen. Man lægger simpelthen bare baconen mellem 2 stykker køkkenrulle på en tallerken og giver den fuld hammer i 3-4 min til det er sprødt. Dette gør at der ikke stinker nær så meget af bacon i hele hyten som ellers, og det smager præcis ligeså godt, prøv det, prøv det! :)
Og tusind tak til alle jer dejlige mennesker der følger mig, hvor er det fantastisk at så mange gider læse med på det jeg sidder og skribler om. Er glad for alle kommentarerne og alt den venlighed og de åbne arme jeg er blevet modtaget med som blogger. I er simpelthen for skønne allesammen!
/Lise
Etiketter:
mad
søndag den 11. september 2011
Lækker grill
Uhm sidder her og er fuldstændig stopmæt. Sidder hos min søde mor og onkel E og slår mave. Vi blev enige om at grille nu vejret var til det, men selvfølgelig blev vi nødt til at spise indenfor, typisk! Det blev lidt en blandet landhandel med nammenam det var lækkert :)
Karrymarinerede spyd
Rå tigerrejer
Ananas i tern
1½ tsk god karry
2 spsk olie
1 spsk soya
Tag benene af rejerne men lad dem beholde skallen på. Mængden af rejer er lidt afhængigt hvor mange man ønsker. Tror vi lavede ca 5 rejer til hver da det bare var en forret. Sæt rejerne på spyd skiftevis med ananas og grill ved middel varme til rejerne netop er gennemstegte. Server med lidt brød.
Grillet kylling
4 pers
Ingredienser
8-10 stykker kylling
1 chili i små tern
1 stykke frisk ingefær ca 3 cm, fintrevet
2 fed hvidlæg, fintrevet
3 spsk soya
1 tsk fish sauce
Saften af ½ lime
2 spsk olie
Bland marinaden og mariner kyllingen i minimum 1 time før de skal grilles.
Vi serverede en lækker perlebygsalat med frisk ananas, tomat i tern uden kerner, lidt olie og finthakket rødløg. Bon appetite.
I anledning af at mit læsertal stiger meget afholder jeg snart en give away, stay tuned!
/Lise
Abonner på:
Opslag (Atom)














