tirsdag den 13. november 2012

Indbagt babyspinat


Igen har min mor brilleret med en lækker forret, bare fordi hun er den sejeste jeg kender i et køkken! De har en madagtig klub, hendes veninder og hende og det er jo tit en super god mulighed for at få lavet lidt lækkert, så her er endnu en opskrift, inspireret af denne opskrift lige HER. Jeg ville servere dem som en forret eller som en del af en hovedret med en salat og en form for protein.

Indbagt babyspinat
4 pers

Ingredienser
400 g frisk babyspinat
5 forårsløg
2 fed hvidløg
1 lille løg
½ tsk salt
Peber
½ bundt basilikum
50 g pinjekerner
100 g blød feta
1 tsk citronsaft
2 plader butterdej

Tag butterdejen op af fryseren. Sautér spinat med de forskellige slags finthakkede løg, og krydr med salt, peber og basilikum. Rist pinjekernerne. Bland spinatblandingen med de ristede pinjekerner og fetaost i mindre stykker. Bland citronsaften i. Tænd oven på 180 grader. Rul butterdejen ud til dobbelt størrelse og skær dem ud i den størrelse man ønsker. Enten to mindre pr person eller som på billedet 1 større pr mand. Fordel spinatblandingen på halvdelen af butterdejen og læg det resterende over. Skær ud i passende størrelser og tryk godt sammen i kanten. Bag pakkerne ved 180 grader i ca 15 minutter til dejen er sprød og gylden. 

Lise

Ingen kommentarer: