mandag den 13. juni 2011

Grovboller & tunsalat




Trængte til lidt let mad igår, så det blev til en nem tunsalat og nybagte boller. Haps!

Grovboller
6 stk

Ingredienser
3½ dl lunt vand
½ pk gær
1 tsk salt
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
2 dl havregryn
Hvedemel for resten

Udrør salt og gær i dejen og tilsæt kernerne. Tilsæt derefter havregryn og hvedemel i en mængde så dejen ikke er mættet men kan æltes. Lad hæve lunt i minimum 45 min. Form til 6 boller og bag ved 200 grader i ca 20 min.

Tunsalat

Ingredienser
2 dåser tun i vand
1 finthakket løg
2 spsk mayo
4 spsk cremefraiche 6 el. 9%
2 tsk tørret dild
salt, peber

Findel tunen med løg og mayo. Bland resten i og smag til. Server evt på ovenstående nybagte boller!

Uhm der er noget over duften af nybagte boller! også er en hjemmelavet tunsalat altid en million gange bedre end sådan en mayonaise salat man køber. Jeg synes der skal en lille smule mayo i, men det er en smagssag og kan sagtens laves uden. Desuden er dette en stor portion til en, men synes det er rigtig rart med en hjemmelavet tunsalat i køleskabet.

/Lise

9 kommentarer:

Bettina sagde ...

Mh bliver jo helt sulten nu:D ser godt nok lækkert ud :)

-Bettina

Xenia sagde ...

Se, nu får jeg jo endnu en gang lyst til tunsalat - og jeg har ikke engang fået lavet det siden sidst du fristede med det. Altså ;)

Lise B sagde ...

Hehe det er vel også ved at være ved tiden Bettina? ;)

Så kom da i gang Xenia, det er noget af det nemmeste i verden :) Ellers slår du bare et smut forbi, så lover jeg at jeg laver tunsalat til dig i lange baner! :) Eller baner, måske så meget sagt ;)

/Lise

Xenia sagde ...

Hæhæ, hvis ikke det var fordi der er så forfærdeligt langt fra Roskilde til Aalborg havde jeg sgu nok taget dig på ordet bare for at slippe for at skulle læse til eksamen! :D

Lise B sagde ...

Åhr hold op Xenia, det er da bare en smuttur på cykel ;)

Rebelsig sagde ...

Uhm Lise altså! De bliver vist bagt i eftermiddag, så de kan komme med på madpakken imorgen :D

Lise B sagde ...

Hehe det kan jeg godt forstå Rebelsig, det er også godt med nybagte boller :) Lidt sjovere end en tør skive rugbrød :)

/Lise

Rebelsig sagde ...

Mums de blev gode ;) Lavede kun en lille ændring for at tilpasse dem mine køkkenskabe, men dejlig nem opskrift. Er helt vild med hørfrøene, selvom de sidder i tænderne bagefter...

Lise B sagde ...

Godt at høre :) Ja man ændrer jo næsten altid lidt, fro det skal jo lige passe ;) hehe.. Ja høtfrø er onde ved tænderne ;)

/Lise