fredag den 28. juni 2013

Frittata med ristede kartofler, spinat, feta og krydderier


Her er en sund proteinbombe med masser af æg og virkelig med smæk på smagen med en masse tørrede krydderier. Opskriften er fra Mood bladet, men er revideret så smagen passede mig. Her laver man det jo normalt i en pande, men det kan min pande altså ikke, så det blev et ildfast fad.

Frittata med ristede kartofler, spinat, feta og krydderier
3-4 personer

Ingredienser
5-6 mindre nye kartofler
3 spsk olivenolie
300 g frossen spinat, optøet og knuget fri for være
1 løg i tynde halve skiver
2 fed hvidløg
8 æg
150 g smuldret feta
2 tsk tørret dild
2 tsk tørret timian
Salt, peber

Skær kartoflerne i mindre stykker og steg i lidt olie i 10-15 minutter. Hæld kartoflerne i en skål og hæld resten af af olien i panden. Tænd ovnen på 175 grader. Svits spinaten og olien og lad den dryppe helt af. Svits løg og hvidløg et par minutter til de bliver bløde. Pisk æg med spinatblade, smuldret feta, krydderier og salt og peber. Fordel løgblandingen, dernæst kartoffel og til sidst æggemassen i et ildfast fad. Bag i 20-25 minutter til blandingen puffer let op, og server med rugbrød.

Lise

Ingen kommentarer: