Jeg elsker lidt anderledes mad end bare helt almindelig dansk mad, og den her opskrift der er inspireret fra Jamie Olivers opskrift i hans 30 minutters bog. Den er simpel at lave, selvom jeg redigerede lidt i metoderne og nogle af ingredienserne så det passede til vores smagsløg. Men det er slet ikke besværligt, men derimod virkelig godt! Der er mange ingredienser, og det kan se uoverskueligt ud, men mange af ingredienserne gentager sig selv under de forskellige punkter, så læs hele opskriften igennem inden der handles ;)
Kylling med grøn karry, kimchee slaw og risnudler
4 pers
Ingredienser
8 kyllingeoverlår/1 parteret kylling
2 spsk sesam olie
2 spsk flydende honning
Kimchee slaw
1 bundt radiser
1 rødløg
½ kinakål
1 bundt friske koriander (½ hvis det er købt hos grønthandler, de er altid så store)
1 frisk rød chili
2 cm ingefær
2 lime
Sesam olie
Karrysovsen
2 cm ingefær
2 friske røde chilier
1 bundt friske koriander (½ hvis det er købt hos grønthandler, de er altid så store)
4 fed hvidløg
1 stilk citrongræs (bedst hos din asiatiske købmand)
1 bundt forårsløg
Sesamolie
3 dl hønsebouillon
200 g grønne bønner
1 dåse kokosmælk
Limesaft
Soya
(evt jævning)
250 g risnudler
1 lime
Til servering
Rejechips
Sød chilisovs
1 lime
Klargør kyllingen til at komme i ovnen, dryp lidt olivenolie over og drys med salt og peber. Tænd ovnen på 200 grader. Skyl radiserne og snit fint, gerne på mandolin, sammen med kinakål og rødløg. Blend korianderne, chilierne og knust ingefær og hæld det over grøntsagerne. Sæt kyllingen i ovnen og lad stege ca 20 minutter.
Til karrysovsen blendes ingefær, chili, og de fleste af korianderne. Knus de 4 fed hvidløg derned i. Flæk citrongræsset og kasser de yderste grove blade. Rens forårsløgene og kom dem i blenderen sammen med citrongræsset. Pulser/blend til en pure, og tilsæt sesam olie og olivenolie efter behov.
Pres saften af begge lime over salaten, sammen med lidt salt og lidt sesamolie. Knug alle grøntsagerne godt med fingrene så de suger lidt af væden til sig. Smag til.
Når kødet har stegt i 20 minutter smøres 2 spsk af karrypuréen over kyllingen sammen med flydende honning, og den bages videre til den er mør. Rist sesamfrøene i en lille pande.
Sæt en gryde over til karrysovsen. Hæld resten af karry puréen ned i den varme gryde og rør hønsebouillonen i. Nip de grønne bønner og kom dem i. Skru lidt op for varmen, tilsæt kokosmælken og lad den simre.
Kog vand op i en anden gryde og tilsæt nudlerne med lidt salt. Tilbered dem efter pakningen og hæld vandet fra når de er klar. Skyl dem under den kolde hane og hæld dem tilbage i gryden, dryp med sesamolie, limesaft og salt.
Smag sovsen til, eventuelt kan man jævne den lidt, det gjorde vi.
Server med rejecrackers, ristede sesamkerner, lime og resten af korianderne. Husk at spis med pinde, det er bare mere autentisk ;)
Lise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar