En opskrift mere fra min arabiske fødselsdag. Jeg synes der findes mange gode arabiske salater, men en klassisk taboulleh er altså en klar favorit. Af andre gode kan nævnes fattoush, som er en meget lækker arabisk brødsalat.
Tabbouleh
4-5 pers
Ingredienser
225 g tørret bulgur
½ bouillonterning
1 bundt persille
½ bundt mynte
1 bundt forårsløg
2 rødløg
6 tomater
½ agurk
1 dl olivenolie
Saften af 1 citron
Salt, groft peber
Overhæld bulguren med kogende vand og bouillonterningen, og lad dem stå til de er møre, dryp af. Vask alle grøntsagerne og skær dem alle i mindre tern. Hak krydderurterne groft. Bland ingredienser til dressingen og bland sammen med resten. Server med godt arabisk brød.
Lise
2 kommentarer:
Uhm, det ser lækkert ud! Grønt & sundt :) Det er intet som mad med masser af friske urter, jeg er især vild med koriander og mynte
Taak skal du have :) Ja der er intet der kan friske en ret op som krydderurter. Om sommeren er persille og dild klare favoritter her.
Lise
Send en kommentar