I samme omgang som der blev lavet jødekager blev disse fine finskbrød bagt. Tror egentlig aldrig jeg har bagt finskbrød før, men resultatet blev rigtig lækkert og de har fået ros. Opskriften er fra AMO's julebog, hvor der virkelig er mange nemme og anderledes opskrifter at gå igang med.
Luksus finskbrød
Ca 75 stk
Ingredienser
500 g hvedemel
400 g smør
100 g sukker
Pynt
Pisket æggehvide
Perlesukker
Mandler
Smulder smørret ned i melet og tilsæt sukkeret. Ælt godt sammen og lad hvile på køl i en times tid. Del dejen i 3 dele og rul ud til stænger på ca 1 cm's tykkelse, og tryk dem lidt fladere. Tænd ovnen på 200 grader (180 grader varmluft). Pensel stængerne med æggehvide og drys med perlesukker og hakkede mandler. Skær stængerne i 3-5 cm stykker, alt efter smag og behag. Sæt kagerne på en bageplade med bagepapir, de skal have lidt afstand da de godt kan flyde lidt ud.
Bag i ca 15 minutter, men hold nu øje ;)
Lise
2 kommentarer:
Yum yum :p
Der er desværre ikke flere, men kan sagtens smide en portion sammen hvis du kigger forbi sweetie :)
Send en kommentar