Så er der sæson for både nye gulerødder og små lækre og vanvittigt sprøde rødbeder. Kærestemands mor er så sød at forsyne os med den slags, så der er blevet lavet en del salater med alt hvad hun har i haven. Den her har vi lavet et par gange, og den fungerer bare og smager godt. Sødmen i grøntsagerne passer rigtig godt sammen med den syrlige dressing. Opskriften er inspireret af en i suveræne salater bogen, som især i sommerperioden er den klare favorit.
Rødbede salat med gulerødder
4 pers
Ingredienser
500 g rødbeder
400 g gulerødder
1 håndfuld frisk persille
2-3 spsk græskarkerner
3 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
2 fed hvidløg
Salt og peber
Rødbederne skrubbes og koges 20-30 minutter. Derefter smuttes de ud af skallen og skæres i halve skiver. Gulerødderne skrubbes eller skrælles og skæres i passende stykker. Rist græskarkernerne på en tør pande til de får lidt farve. I et syltetøjsglas (tomt og rengjort forstås) rystes presses hvidløg, olivenolie, citronsaft og salt og peber sammen. Bland grøntsagerne med dressingen i en serveringsskål og drys med hakket persille og græskarkerner.
Lise
4 kommentarer:
Det lyder som en rigtig god kombi. Elsker græskarkerne sammen med gulerødder :-)
Det er nemlig den helt perfekte kombi Line, det er virkelig lækkert med noget blødt og sprødt, salt og sødt.
Thanks Neja, yours look very nice, i've already liked your blog on bloglovin :)
Lise
Det ser godt nok lækkert ud! Elsker rødbeder i salat.
Det er en virkelig god salat, som også kan laves på den her tid af året :) Tak for kigget herinde :)
Lise
Send en kommentar