Så er der igen tid til at lave müslibarer, men sundere end sidste gang, hvor der var både smør og sukker i. Så denne müslibar fungerer reelt mere som et nærende mellemmåltid med en røvfuld af de gode fibre som holder dig mæt i dejligt lang tid. Opskriften er inspireret at Nigellas, men blev modificeret en del, fordi jeg ville have dem grovere.
Müslibarer #2
24 stk
Ingredienser
1 dåse kondenseret mælk
350 g god grov müsli
100 g tørrede abrikoser i strimler (eller tranebær)
125 g blandede kerner (græskar-, solsikke-, etc)
100 g nødder (fx mandler, hasselnødder)
Tænd ovnen på 130 grader og beklæd en lille bradepande med bagepapir. Varm den kondenserede mælk op i en stor gryde. Bland alle tingene ned i den kondenserede mælk og rør godt rundt, så det hele bliver dækket af mælken. Fordel i bradepanden og mas den ud med en dejskraber så den bliver jævn på toppenn. Bag blandingen i 1 time og lad den køle af minimum 30 før den skæres ud i bjælker. Jeg skar den ud i ca 3x4 cm. Afkæl dem helt inden de skal spises eller gemmes i en tætlukket kagedåse.
En rigtig god løsning hvis man tit har travlt om morgenen, men alligevel skal have lidt næring. Tror også det ville være super lækkert penslet med en god mørk chokolade, som en energibar. Onkel E skal snart bestige Kilimanjaro, og har bestilt en portion med lidt sirup i, så der er mere koncentreret energi i.
Lise
3 kommentarer:
Lise jeg vil BO ved dig, eller ihvertfalde være din nabo:P
Åhr du er sød :D
Du er så velkommen, der er en ledig lejlighed i min opgang ;) hehe
Lise
Hej Lise
Tusind tak for en meget nem opskrift, hvor jeg selv kan være med. Det var mysli opskriften, jeg faldt for let og simpelt, men smager virkelig godt.
Ønsker dig god weekend.
bedste hilsner
Ismail
Send en kommentar