onsdag den 27. juni 2012

FÆRDIG! (og hyldeblomstsaft!)


Så blev jeg uddannet markedsføringsøkonom i mandags, og hvor er det en fantastisk følelse, selvom jeg skal læse videre i 1½år. Jeg har dog haft knald travlt med at nyde man ikke får dårlig samvittighed bare man åbner en bog. Har så til gengæld overspringshandlet utroligt meget i mit køkken, så det kommer der resultater af de kommende dage. Først og fremmest lavede jeg hyldeblomst saft, uden citronsyre, det bryder jeg mig altså bare ikke om er i min mad! ;)

Hyldeblomst saft
Ca 1½ L

Ingredienser
1,5 L vand
500 g sukker (gerne rør- eller alm)
30-40 hyldeblomst skærme
1 citron (øko eller omhyggeligt vasket)
1 lime (øko eller omhyggeligt vasket))

Rengør skærmene og klip så meget stilk som muligt fra. (Har hørt at man kan fryse dem ned også skulle de være nemmere at få af, nogen der ved noget om det?) Kog vand og sukker op til alt sukkeret er opløst. Når det er opløst tilsættes hylden, 1 citron i skiver og 1 lime i skiver. Lad køle helt ned i gryden, inden den sættes på køl, hvor den skal trække 3-4 dage, dog med en daglig omrøring. Når saften skal hældes på flasker er det vigtigt at flaskerne er helt rene, og gerne skyllet med atamon-vand. Sigt saften igennem et helt rent klæde/nyt viskestykke og hæld på flasker. Kan holde sig ca 1 måned, så man kan med fordel fryse noget af det i plastik flasker.

Jeg lavede saften ud fra hvad jeg lige have og endte med at bruge 200 g alm melis og 300 g rørsukker, hvilket passede rigtig godt til den smag jeg gerne ville. Limen kan udskiftes med en citron mere hvis man er mere til den traditionelle smag. I alt super nemt og meget billigt at lave, og det smager bare af sommer.

Lise

12 kommentarer:

Stine K.A. sagde ...

Wuhuu, tillykke med titlen! :D Så er det bare om at nyde ferien indtil nœste kapitel begynder. Det bliver helt sikkert også spœndende :)

Unknown sagde ...

Taak, og i lige måde jo! :) Ja det er det, er allerede begyndt at lægge meget vilde og overraskende planer! ;)

Maj sagde ...

Tillykke! Det er en fantastisk følelse endelig at være færdig, også selvom du skal læse videre :)

- Maj :D

Piskeriset sagde ...

Sejt! Stort tillykke med det :-)

Lisa // Så gik der tid med det sagde ...

Et stort tillykke herfra også! :)

Anna Banana Butterhair sagde ...

Stort tillykke, Lise!

Pernille Agnethe sagde ...

Hej Lise.
Fin blog du har dig her :)

Jeg tænkte på hvor du har plukket hyldeblomster henne? Jeg bor selv i Aalborg og har ikke rigtig kunne finde nogle, i mit område.

God sommer - og tillykke med titlen!, Pernille

Unknown sagde ...

Tusind tak allesammen :)

Pernille: Jemn jeg synes da der er hyld over det hele ;) Jeg bor i Aalborg vestby og synes jeg er har set mange herinde, dog skal jeg råde fra at plukke lige ved en stor vej. Kunne forestille mig der var en del i både østeranlæg, nede på de stisystemer bag bmxbanen og friluften og i nogle af de mange grønne områder i vejgaard. Jeg plukkede mine oppe begved kronosvej i Gug :)

Lise

Gibberish sagde ...

Hvad skal du så læse og hvorhenne? :-)

God blog..

Unknown sagde ...

Jeg skal læse international handel og markedsføring i Aalborg, så det bliver spændende. Tusind tak, er glad for at den kan bruges af nogen :)

Lise

Gibberish sagde ...

Det bliver da rigtig spændende :) er det på Lindholm Brygge? Jeg skal selv begynde på Markedsføringsøkonomuddannelsen på mandag!

Unknown sagde ...

Nej hvor sjovt :) Ja det er det da. Held og lykke, det samme jeg har læst. Kan være du kan bruge nogle bøger, så må du lige skrive til mig, jeg regner med at sælge mine nemlig :)

Lise