Da jeg lavede græske deller den anden dag serverede jeg hele molevitten med en let og knap så græsk bulgur salat. Jeg har spist rigtig meget bulgur i enten kibbeh eller tabouleh i Dubai, men jeg ville nu bare have det som en velkendt bulgursalat.
Bulgursalat
3-4 pers
Ingredienser
2 dl grov bulgur
½ tsk salt, peber
1 tørret chili
Kogende vand til det dækker
250 g grønne bønner (mine er fra frost - tøes op med kogende vand og knuges fri for væske)
200 g gulerod i tern
1 prød peberfrugt i fine tern
½ dl græskarkerner (eller andre kerner)
1 spsk sesamolie
Persille
Overhæld bulguren med salt, peber, 1 tørret chili og kogende vand, ca 1 cm over kanten af grynene. Lad trække til alt væden er opsuget, fjern chilien. Hvis bønnerne er friske nippes enderne af og de overholdes med kogende vand. Hak bønnerne i 2 cm stykker. Bland resten af ingredienserne i og pynt med lidt persille. Servér!
Lise
4 kommentarer:
Uhm - bulgur er og bliver bare et hit :)
Ja præcis, godt og sundt og kan bruges i alt muligt :)
Lise
Det skal laves i dag :-)
Bulgur-bønnesalat med kyllingefrikadeller og skyrcreme - Det bliver da ikke mere fornemt ;-)
Det lyder lækkert Trine, pt sidder jeg jo i Tanzania, så det er ikke meget bulgur man får her ;)
Lise
Send en kommentar