lørdag den 8. februar 2014

Jordskokkesuppe med rød karry


Ja det er altså ikke nogen smuk ret, men det er en suppe jeg har lavet nogle gange nu, og den hitter hver gang. Lidt frisk persille eller koriander havde været lækkert på toppen, men det havde jeg ikke, så det blev udeladt. Opskriften er oprindeligt fra Suveræne succeser, men jeg har tilpasset den lidt til mine smagsløg. Prøv dig frem, og server med en ostetoast, lidt grønt eller ristet serano på toppen, alt er tilladt ;)

Jordskokkesuppe med rød karry
4 pers

Ingredienser
1 stort/2 små løg
700 g jordskokker
1 fed presset hvidløg
2 tsk revet ingefær
Olie
2 tsk rød karrypasta (den bedste er den i plastikbøtte fra den asiatiske købmand)
2 stængler citrongræs
6 dl grøntsagsbouillon (kogende vand + god terning er fint)
1 lille dåse kokosmælk
Presset citron eller limesaft
Salt

Pil løgene og hak dem fint. Rens knoldende (man behøver altså ikke skrælle), bare rens dem godt med en stiv børste. Skær dem i mindre stykker. Steg løg, hvidløg og ingefær i lidt olie og tilsæt så karrypasta og jordskokker. Skær citrongræsset igennem på langs og tilsæt dem sammen med bouillon. Lad det simre ca 30 minutter til jordskokkerne er møre. Tag citrongræs stænglerne op og blend med en stavblender. Tilsæt kokosmælk og citrussaft og smag til. Var, suppen igennem og server evt med lidt grønt på toppen.

Lise

2 kommentarer:

LotteBotte sagde ...

Mums, jeg ELSKER jordskokker. Spørgsmålet er om jeg kan få min bedre halvdel med på den her? ;-)
Tak for nogle fine opskrifter!

Unknown sagde ...

Åh det håber jeg, for den er erigtig nem og lækker :) Selv tak, det er jeg glad for at høre :)

Lise