Viser opslag med etiketten Vegetar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vegetar. Vis alle opslag

lørdag den 1. marts 2014

Kartoffel og fennikel gratin


Sådan så resten af valentinsmenuen ud, nemlig ribeye fra slagteren, halvbagte tomater og en lækker gratin med masser af smag og lidt mere sundhed end den gængse version. Der skulle jo være plads til chokolade fondant også! Også med en god flaske rød, så var det en rigtig skøn aften. Fennikel passer bare så godt sammen med estragon! Jeg hældte lidt mælk ved, men dont do, det stivnede ikke, så den trækker jeg lige ud af opskriften og tilføjer mere madfløde/creme fine. Og OMG hvor er mit liv mht flødekartofler/grativ/etc blevet så meget nemmere med et mandolin jern. Det er jo så nemt at få fine ensartede skiver af alt; løg, kål, agurk, kartofler etc. Også er den perfekt til squashpasta! Vores er fra cook and baker og virkelig anbefalelsesværdig t(og nej jeg tjener intet på dette, elsker bare den tingest!)

Kartoffel og fenikkelgratin
3 pers

Ingredienser
4-5 mellemstore kartofler (2 bagekartofler)
1 fennikel
1 stort løg
2 fedt presset hvidløg
1 spsk tørret estragon
Salt, peber
3 spsk friskrevet parmesan (kan udelades)
3,5 dl cremefine/madlavningsfløde/fløde

Tænd ovnen på 20 grader. Smør en form på ca 20x30cm. Skær kartofler i 3-4 mm skiver og løg og fennikel lidt tyndere. Læg de grønne sager i lag med hvidløg, estragon, salt og peber. Når du er ved vejs ende drysses toppen med parmesan og overhældes med den valgte væske. Bag gratinen i 40-45 minutter til det hele er gennembagt og gyldent på toppen. 

Lise

lørdag den 8. februar 2014

Jordskokkesuppe med rød karry


Ja det er altså ikke nogen smuk ret, men det er en suppe jeg har lavet nogle gange nu, og den hitter hver gang. Lidt frisk persille eller koriander havde været lækkert på toppen, men det havde jeg ikke, så det blev udeladt. Opskriften er oprindeligt fra Suveræne succeser, men jeg har tilpasset den lidt til mine smagsløg. Prøv dig frem, og server med en ostetoast, lidt grønt eller ristet serano på toppen, alt er tilladt ;)

Jordskokkesuppe med rød karry
4 pers

Ingredienser
1 stort/2 små løg
700 g jordskokker
1 fed presset hvidløg
2 tsk revet ingefær
Olie
2 tsk rød karrypasta (den bedste er den i plastikbøtte fra den asiatiske købmand)
2 stængler citrongræs
6 dl grøntsagsbouillon (kogende vand + god terning er fint)
1 lille dåse kokosmælk
Presset citron eller limesaft
Salt

Pil løgene og hak dem fint. Rens knoldende (man behøver altså ikke skrælle), bare rens dem godt med en stiv børste. Skær dem i mindre stykker. Steg løg, hvidløg og ingefær i lidt olie og tilsæt så karrypasta og jordskokker. Skær citrongræsset igennem på langs og tilsæt dem sammen med bouillon. Lad det simre ca 30 minutter til jordskokkerne er møre. Tag citrongræs stænglerne op og blend med en stavblender. Tilsæt kokosmælk og citrussaft og smag til. Var, suppen igennem og server evt med lidt grønt på toppen.

Lise

onsdag den 5. februar 2014

Lun linsesalat med ovnbagte rodfrugter og hvidløgscreme


Det her er altså nærmest ikke en opskrift da det bare en en god måde at bruge nogle tiloversblevne rodfrugter på, i bedste stop madspild ånd. Hvis vi har fået lavet for mange smider vi dem i fryseren så vi kan bruge dem til sådan en lun omgang. Det er virkelig nemt, og hvis man skulle gøre det endnu lækrere ville jeg nok tilføje lidt smuldret feta :) Hvidløgscremen var virkelig lækker til, og det er ikke det eneste jeg kommer til at lave den til fremover!!

Lun linsesalat med bagte rodfrugter og hvidløgscreme
2 personer

Ingredienser
En rest ovnbagte rodfrugter (optøede)
1 peberfrugt
4-5 fed hvidløg i skrællen
1 dl linser (evt beluga)
2 spsk vinagrette
4 spsk cremefraiche
Salt, peber

Tænd ovnen på 200 grader. Skær peberfrugten i store tern og læg dem på en bageplade med rodfrugterne og hvidløgs fedene. Bag til rodfrugterne er lidt sprøde igen, 25-20 minutter. Kog imens linserne efter pakken og skyl dem under kold vand. Når det er færdigbagt sorteres hvidløgene fra, rodfrugterne, peberfrugten og linserne vendes sammen med en vinagrette. Mos hvidløgsfedene og bland med cremefraice, salt og peber. Server med et stykke kød eller en bunke dunser.

Lise

torsdag den 30. januar 2014

Coleslaw og fennikelsalat (tilbehør til pulled pork)


Det her er den coleslaw jeg laver næsten hver gang jeg laver det! Og ja det gør en forskel at bruge en god mayo, fx heinz, men man kan sagtens lave det med en almindelig mayo, det får bare en anden smag. Den her gang tilsatte jeg lidt rødkål for at give lidt farve, smagen er jo ikke så anderledes end bare hvidkål. Fennikkel salaten fandt jeg i et eller andet blad, og den smager virkelig godt! Også som en tilbehørs salat til noget andet. 

Coleslaw
1 stor skål

Ingredienser
400 g hvidkål
300 g gulerødder
½ revet løg
1 dl hakket persille
80 g god mayo evt. hellmann
1 dl cremefraiche 18 %
1 spsk citronsaft
1 tsk dijon
1 tsk sukker
Salt, peber

Snit hvidkålen så fint så muligt og riv gulerødderne groft. Bland dressingen og bland det hele sammen. Lad det gerne hvile lidt inden det skal serveres.

Fennikel salat
1 fad/4 pers

Ingredienser
3 fennikler
1 lille løg
1 bundt dild
lidt god olivenolie
lidt citronsaft

Skær fenniklerne og løg så tyndt som muligt, evt på mandolin. Bland med fint hakket dild og dryp med olivenolie og citronsaft.

Lise

onsdag den 21. august 2013

Rødbede salat med gulerødder


Så er der sæson for både nye gulerødder og små lækre og vanvittigt sprøde rødbeder. Kærestemands mor er så sød at forsyne os med den slags, så der er blevet lavet en del salater med alt hvad hun har i haven. Den her har vi lavet et par gange, og den fungerer bare og smager godt. Sødmen i grøntsagerne passer rigtig godt sammen med den syrlige dressing. Opskriften er inspireret af en i suveræne salater bogen, som især i sommerperioden er den klare favorit.

Rødbede salat med gulerødder
4 pers

Ingredienser
500 g rødbeder
400 g gulerødder
1 håndfuld frisk persille
2-3 spsk græskarkerner
3 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
2 fed hvidløg
Salt og peber

Rødbederne skrubbes og koges 20-30 minutter. Derefter smuttes de ud af skallen og skæres i halve skiver. Gulerødderne skrubbes eller skrælles og skæres i passende stykker. Rist græskarkernerne på en tør pande til de får lidt farve. I et syltetøjsglas (tomt og rengjort forstås) rystes presses hvidløg, olivenolie, citronsaft og salt og peber sammen. Bland grøntsagerne med dressingen i en serveringsskål og drys med hakket persille og græskarkerner.

Lise

onsdag den 10. juli 2013

Insalade Caprese - klassisk tomatsalat


Det er jo nærmest ikke en opskrift, men det er så nemt og sommerligt og er her pimpet med rucola i bunden. Bare lidt inspiration til hvad alle de tomater der snart kommer rundt om i drivhusene skal bruges til. Ellers findes der tomat inspiration lige HER.

Insalade caprese
2 pers

½ bakke Rucola
5-6 solmodne tomater
1 mozarella
1 håndfuld friske basilikumblade
Salt, peber
Balsamico glaze el. eddike
God olivenolie

Anret det hele som ovenfor og dryp med balsamico og olivenolie. Nyd med et godt brød eller som tilbehør til kød fra grillen.

Her vil jeg indskyde at man sagtens kan pimpe den med et skud af hyldeblomst-siruppen!

Lise

fredag den 28. juni 2013

Frittata med ristede kartofler, spinat, feta og krydderier


Her er en sund proteinbombe med masser af æg og virkelig med smæk på smagen med en masse tørrede krydderier. Opskriften er fra Mood bladet, men er revideret så smagen passede mig. Her laver man det jo normalt i en pande, men det kan min pande altså ikke, så det blev et ildfast fad.

Frittata med ristede kartofler, spinat, feta og krydderier
3-4 personer

Ingredienser
5-6 mindre nye kartofler
3 spsk olivenolie
300 g frossen spinat, optøet og knuget fri for være
1 løg i tynde halve skiver
2 fed hvidløg
8 æg
150 g smuldret feta
2 tsk tørret dild
2 tsk tørret timian
Salt, peber

Skær kartoflerne i mindre stykker og steg i lidt olie i 10-15 minutter. Hæld kartoflerne i en skål og hæld resten af af olien i panden. Tænd ovnen på 175 grader. Svits spinaten og olien og lad den dryppe helt af. Svits løg og hvidløg et par minutter til de bliver bløde. Pisk æg med spinatblade, smuldret feta, krydderier og salt og peber. Fordel løgblandingen, dernæst kartoffel og til sidst æggemassen i et ildfast fad. Bag i 20-25 minutter til blandingen puffer let op, og server med rugbrød.

Lise

søndag den 2. juni 2013

Sommersalat med ristede kikærter og tahincreme


En herlig sommersalat med masser af smag. Opskriften stammer delvist fra kogebogen suveræn sommer, men jeg ændrede en del i ingredienserne. Ristede kikærter har jeg fundet ud af er et hit! Hvis man rister dem i en god spsk olie på panden, med salt, peber og stødt spidskommen, så føles det lidt som at spise chips! Bare sundere forstås.. Jeg serverede salaten med lidt bøf på toppen, men jeg tror et fint stykke lam vil gå rigtig godt til salaten. Ellers vil det være en rigtig fin vegetar ret pga. proteinindeholdet fra kikærterne.

Sommersalat med ristede kikærter og tahincreme
4 pers

Ingredienser
200 g tørrede kikærter
250 g frisk babyspinat
200 g grønne asparges
3 spsk tahin
3 spsk koldt vand
2 fed presset hvidløg
2 spsk citronsaft
Lidt friskrevet muskatnød
Lidt cayennepeber
Salt, peber

Læg kikærterne i blød natten over og kog i et hold nyt vand i ca 1 time til de er møre. (Eller brug en dåse allerede kogte kikærter, så bliver de bare ikke helt så sprøde.) Knæk den træede ende af aspargsen og skær i mindre bidder og overhæld med kogende vand. Lad det stå i 1 minuts tid før vandet hældes fra og aspargsene skylles i koldt vand. Skyl babyspinaten godt i flere hold koldt vand, bland i en stor skål med aspargsene. Hæld en god spsk olie på en stor pande og rist kikærterne ved god varme med salt, peber og spidskommen til de er blevet gyldne, måske med mørkere stænk. Smag dig frem. Til dressingen røres alle ingredienserne sammen til en lidt og lidt tynd dressing. Server den til salaten så man selv kan bestemme hvor meget man vil have. Bon appetite :)

Lise

onsdag den 1. maj 2013

Salat med mango, avokado og mini mozarella


Ja altså kan så godt se at mozarellaerne har gemt sig, men det er altså en virkelig lækker salat, som kan gøres endnu finere med tomater i forskellige farver. Jeg synes mængden er dressing er rimelig overvældende, så jeg har halveret fra den oprindelige opskrift som er fra en gammel udgave af spis bedre (nummer 4 fra 2009), hvor den stod som en del af en påskemiddag. Mini mozarellaerne er simpelthen så fine, så forsøg at få fat i dem, men jeg har både set dem i netto og føtex for nyligt, så det burde være muligt at finde.
Min tid er rimelig knap at the moment, har både en del undervisning, læsning og opgaveskrivning. Også er der jo den søde kærestemand som også skal plejes, så bare rolig, vi får masser af lækker mad, og han er meget overbærende når jeg tager en masse billeder!

Salat med mango, avokado  og mini mozarella
8-10 personer

Ingredienser
250 g cherytomater (evt flerfarvede)
1 moden mango
3 avokadoer
½ rødløg
1 pose babyspinat (80 g)
1 bakke rucola (eller mangold eller ekstra babyspinat)
1 potte basilikum
2 poser mini mozarella (250 g i alt, kan erstattes af 2 hele kugler)
Lidt salflager, friskkværnet sort peber
1 dl græskarkerner 

Honningvinagrette
1/4 rødløg i bittesmå tern
½ spsk flydende honning
1/4 dl hvidvinseddike
3/4 dl olie (evt raps eller oliven)
1 knsp salt, friskkværnet peber

Halver cherrytomaterne. Skræl mango og avocadoer, og skær dem i skiver eller tern. Pil rødløgene, og skær dem i tynde skiver. Skyl salaterne grundigt og lad dem tørre. 
Vinaigrette: Pil løget, og hak det. Bland løg, honning og vineddike. Hæld olien i, først dråbevis og siden i en fin stråle. Smag til med salt og peber. Anret alle ingredienser i en stor skål. Hæld dressingen over. Bland saltflager og græskarkerner, og drys det over salaten lige før servering. Krydr med sort peber. Dryp dressingen over salaten lige før, den skal spises.

Lise

onsdag den 17. april 2013

Bulgursalat med masser af grønt


En nem bulgursalat som bare leder tankerne hen på sol og sommer. Jeg serverede den ene dag med avokado og feta på toppen, og som tilbehør til en bøf en anden dag, og begge dele fungerede rigtig fint. 

Bulgursalat med masser af grønt
4-5 pers

Ingredienser
2 dl grov bulgur
Kogende vand
1 bouillon terning

1 lille squash
2 snack peber
2 gulerødder
1 rødløg

½ dl olivenolie
1 spsk hvidvins eddike
1 tsk dijon sennep
1 fed hvidløg
Salt, peber

Kog vandet op og hæld over bulguren sammen med en bouillon terning. Lad stå så længe som det står på bulgur pakken. Snit alle grøntsagerne i fine tern. Pisk vinagrette'n sammen og smag til inden du vender den med den tilberedte bulgur. Vend alle ingredienserne sammen og server med lige præcis det du synes er bedst :)

Lise

torsdag den 28. februar 2013

Kidneybønner i guacamole


Det her er en proteinrig salat, men rig på gode fedtstoffer fra avokadoen, og vil vove at påstå den at den kan stå som en selvstændig ret, eventuelt med lidt brød til. Retten er fra min absolutte yndlingsbog, suveræne salater og brillante buffeter, som jeg mener alle bør eje ;) Synes det lød lidt underligt med appelsin ovenpå, men det gjorde altså lige det sidste. Synes også krydringen lød lidt suspekt, men virkelig en af de bedste "salater" jeg har spist på det sidste. Jeg serverede den med den her skønne fisk.

Kidneybønner i guacamole
2 pers

Ingredienser
1 dåse kidneybønner/røde bønner
2 spsk smasneutral olie
2 tsk citronsaft
½ finthakket rødløg
1 tsk flydende honning
1 tsk stødt koriander
½ tsk stødt anis
Salt, peber

1 advokado
1 tomat
1 spsk citronsaft
1 fed hvidløg
1 smule stødt chili
Salt

1 appelsin i fileter

Til marinaden blandes alle ingredienserne sammen og blandes med bønnerne. Lad dem gerne marinere nogle timer, hvis du har tid til det. Til guacamolen tages kernerne ud af tomaterne og hakkes i fine tern. avokadoen moses med resten af ingredienserne til guacamolen, husk at smage godt til. Her kan man så servere retten på to måder, enten vendes guacamolen sammen med bønnerne eller også serveres det ovenpå, og pyntes med appelsin fileter.

Lise

torsdag den 31. januar 2013

Hummus


Hummus er simpelthen en god opfindelse! Når jeg laver det spiser jeg det som en dressing, til godt brød eller dypper grøntsagsstave deri. 

Hummus
6-8 pers

Ingredienser
400 g tørrede kikærter(eller 2 dåser kikærter)
3 spsk tahin
3 fed hvidløg
4-5 spsk citronsaft
1,5 dl kogevand (hvis kikærterne er fra dåse, så bare vand)
1 håndfuld bredbladet persille
Salt, peber
Paprika
Olivenolie

Lad kikærterne stå i blød i minimum 10 timer inden de koges. Koges så til de er helt møre og blendes med tahin, hvidløg, citronsaft, kogevand og persille. Smag til med salt, peber, paprika og olivenolie. 

Lise

onsdag den 30. januar 2013

Dukkah a'la arabica


Dukkah er en tør krydderiblanding, som jeg til min fødselsdag serverede som en del af en større buffet. Det bedste er at have arabisk brød af en art, dyppe det i olivenolie også i dukkah'en. Det var virkelig noget der tog kegler til frokosten.

Dukkah a'la arabica

Ingredienser
50 g hasselnødder
50 g sesamfrø
5 tsk hel koriander
5 tsk stødt spidskommen
2 tsk fint salt
1 knsp cayennepeber

Rist hasselnødderne og gnid lidt af skallerne af. Rist sesam sammen med koriander frø et par minutter. Blend eller knus i en morter til en ensartet grynet masse. Server med rigeligt brød og en god olie.

Lise

tirsdag den 29. januar 2013

Muhammare


En lækker arabisk sag, kan nok bedst betegnes som en del af et større arabisk bord, med kolde, varme og lune retter. Serveres som oftest med varme, gerne hjemmebagte pitabrød. Det eneste det kræver er en minihakker eller en blender med god power.

Muhammare

Ingredienser
3 røde peberfrugter
2 dl valnødder (ca 120 g)
2 fed hvidløg
2-3 spsk citronsaft
2 tsk sambal oelek
1 dl olivenolie
Ca. 1 dl rasp

Blend alle ingredienserne undtagen rasp og smag til med lidt salt. Bland lidt af raspen i ad gangen til det får en tyk, grød-agtig konsistens.

Lise

onsdag den 16. januar 2013

Black eyed beans salat med røget paprika


Jeg ryddede op i mine køkkenskabe den anden dag, og fandt ud af hvor mange forskellige sager der var deri, eksempelvis 5 slags bønner og linser. Så der måtte jeg jo gøre noget ved dem. Jeg fandt den her opskrift i suverænt sundt, ændrede lidt i den så skriver den som jeg har brugt den.

Black eyed beans salat
3-4 personer

Ingredienser
200 g tørrede black eyed beans
300 g peberfrugt
200 g gulerødder
2 spsk olivenolie
2 fed presset hvidløg
2 tsk tørret rosmarin
1 spsk røget paprika
2 spsk rødvins eddike
Hakket persille, eller som her tørret oregano
Salt og peber

Lad bønnerne stå i koldt vand i minimum 10 timer. Kog dem i 30-35 minutter i vand med rigeligt salt, gerne med et par fed hele hvidløg i. Skær peber og gulerødder i ca 1 cm tern og steg i olie, med hvidløg, røget paprika, salt og peber ved høj varme i et par minutter. Bland den varme blanding med bønner, eddike og persille/oregano.

Jeg serverede det som en selvstændig frokostret, men i bogen anbefaler de at servere den med oksekød eller laks.

Lise

mandag den 14. januar 2013

Frisk rødkålssalat


I julen, eller her i januar er det bare godt med nogle sunde ting on the side, så er den her salat altså fantastisk. Masser af smag og masser at tygge i.

Frisk rødkålssalat
ca 4 pers

Ingredienser
1/3 rødkål
2 appelsiner
3 forårsløg
100 g valnødder

Dressing
3 spsk flydende honning
3 spsk rødvinseddike
5-6 spsk olivenolie
Salt, peber

Skår rødkålen så fint som muligt, evt i en foodprocessor. Skær appelsinerne ud i fileter. Skær forårsløg i skrå skiver. Bland dressingen og smag til. Bland det hele sammen og server. 

Lise

tirsdag den 13. november 2012

Indbagt babyspinat


Igen har min mor brilleret med en lækker forret, bare fordi hun er den sejeste jeg kender i et køkken! De har en madagtig klub, hendes veninder og hende og det er jo tit en super god mulighed for at få lavet lidt lækkert, så her er endnu en opskrift, inspireret af denne opskrift lige HER. Jeg ville servere dem som en forret eller som en del af en hovedret med en salat og en form for protein.

Indbagt babyspinat
4 pers

Ingredienser
400 g frisk babyspinat
5 forårsløg
2 fed hvidløg
1 lille løg
½ tsk salt
Peber
½ bundt basilikum
50 g pinjekerner
100 g blød feta
1 tsk citronsaft
2 plader butterdej

Tag butterdejen op af fryseren. Sautér spinat med de forskellige slags finthakkede løg, og krydr med salt, peber og basilikum. Rist pinjekernerne. Bland spinatblandingen med de ristede pinjekerner og fetaost i mindre stykker. Bland citronsaften i. Tænd oven på 180 grader. Rul butterdejen ud til dobbelt størrelse og skær dem ud i den størrelse man ønsker. Enten to mindre pr person eller som på billedet 1 større pr mand. Fordel spinatblandingen på halvdelen af butterdejen og læg det resterende over. Skær ud i passende størrelser og tryk godt sammen i kanten. Bag pakkerne ved 180 grader i ca 15 minutter til dejen er sprød og gylden. 

Lise

fredag den 9. november 2012

Lun salat med og feta


Den anden dag var jeg ovre ved min søde veninde Maria som ville bikse et eller andet nemt sammen. Som i nok kan forstå blev jeg meget overrasket da hun lige havde lavet en lun salat med gulerødder og feta, kylling med parmaskinke og rucola. Så brokker man sig altså ikke. Har advaret hende om at salaten vil komme her på bloggen, for den var så nem og lækker, selvom jeg bare pillede olivenerne fra. Ingredienslisten synes lidt lang men det er det hele værd! Oprindeligt er opskriften fra Suverænt nemt.

Lun salat med gulerødder og feta
2 pers

Ingredienser
600 g gulerødder
1 spsk olivenolie
1-2 fed hakket hvidløg
1 nip cayennepeber/chili
Citronsaft
100 g sorte oliven(hvis alle kan lide den slags ;))
60-70 g fetaost af god kvalitet
Persille (gerne hakket frysetørret)
Salt

Skræl/vask gulerødder og skær dem i stave. Læg den på en bageplade med bagepapir og vend med olie, hvidløg og cayenne. Bag dem ved 200 grader i 15-20 minutter, til de har fået lidt farve med stadig har bid. Når gulerødderne er færdige vendes de med citronsaft efter smag, hakket oliven, persille og fetaosten. Vil passe godt til de fleste slags kød.

Lise

onsdag den 24. oktober 2012

Ratatouille fad


Et super lækkert tilbehør til nærmest hvad som helst. Frisk oregano giver denne ret prikken over i'et men man kan selvfølgelig erstatte med tørret oregano, eller fx frisk basilikum.

Ratatouille fad
3-4 pers som tilbehør

Ingredienser
1 squash
1 løg
2 fed hvidløg

5 gode tomater, eller en dåse flåede tomater
2 snackpeber/1 rød peberfrugt

Salt, peber
1 tsk sukker
1 mozarella
Frisk oregano

Vask squashen og skær den i ½ cm tykke skiver og drys med salt og lad stå 5 minutter. Finthak både løg og hvidløg og sauter i lidt olie et par minutter. Tilsæt tomaterne og peberfrugten. Smag til med salt, peber og sukker og lad simre ca 30 min. Tænd ovnen på 200 grader. Tør squash skiverne af med køkkenrulle. Læg skiftevis tomatsauce og squash i et ildfast fad, sørg for at starte og slutte med sovs. Skær mozarellaen i tynde skiver og læg dem på toppen. Drys med krydderurter og bag i 25-30 minutter til squashen er mør og osten smeltet.

Lise

mandag den 15. oktober 2012

MUFA coleslaw


Mums, igår spiste jeg lækker mad med min gode veninde, masser af coleslaw, ovnbagte jordskokker og bøffer med en lækker mager bearnaisesovs. Coleslawen er en udgave af den fra bogen: Spis maven flad og var virkelig lækker. Det bliver nok den opskrift jeg kommer til at bruge fremover. MUFA står for monoumættede fedtsyrer som er vigtige for den diæt bogen foreskriver. De beskriver MUFA som den gode fedtsyre der renser systemet for de mættede fedtsyrer. Vi brugte kun hvidkål og gulerødder, men skriver som i opskriften fra bogen, så kan man selv variere som man vil.

MUFA coleslaw
4 pers

Ingredienser
150 g hvidkål
150 g rødkål
3 gulerødder
½ squash
1 fed hvidløg
40 g hasselnødder (hvid du er allergisk så udskift med mandler)
200 g hytteost
2 dl kvark, skyr eller fromage frais
Saften fra 1 lime (eller ½ citron)
1½ spsk sennep, gerne grovkornet
1 tsk sukker/sirup/sødemiddel
lidt stødt chili og lidt stødt karry
40 g mayo
Salt og peber

Snit kålen fint, riv gulerødder og squash groft. I en stor skål; pres hvidløget, hak hasselnødderne fint og tilsæt resten af ingredienserne til dressingen. Rør alle grøntsagerne i og lad stå koldt til det skal serveres.

Note: super lækker coleslaw, med alle de gode ting i. Coleslaw er også så fyldigt at det sagtens kan erstatte stivelsesholdige ting som kartofler eller pasta til kødet.

Lise