torsdag den 16. januar 2014

Brownie - på den sunde facon!



Så så man lige mig været gået totalt i sund januar mode. Og her i huset betyder det ikke mangel på lækkerier, men derimod masser af lækre mad eksperimenter. Den her kage blev bagt da jeg skulle besøge svigermekanikken. Hovedingrediensen er.... kidneybønner! Det er rigtig nok! Jeg var noget kun skeptisk, men har set en del opskrifter med bønner i kage rundt omkring, og da Katie skrev at den her kunne forveksles med en rigtig brownie blev jeg jo nødt til at prøve det! og ganske rigtig, hverken hr. kæreste eller dennes familie stillede spørgsmålstegn ved ægtheden af min brownie ;) Så en brownie uden æg, mel eller ret store mængder sukker, det er da læks! Den smager virkelig godt, så prøv den hvis du har en dåse kidneybønner i skabet ;)

Kidneybønne brownie
9-12 stk.

Ingredienser
1 dåse kogte kidneybønner (240-250g)
2 spsk kakao
40 g havregryn
1/4 tsk salt
75 g honning
2 spsk sukker
40 g kokosolie
2 tsk vanilje essens (bare byt med vaniljepulver)
1/2 tsk bagepulver
Evt et par spsk vand
130 g hakket mørk chokolade

Tænd ovnen på 180 grader. Kør alle ingredienserne undtagen chokoladen i en foodprocessor/minihakker til det er en lind masse. Jeg tilsatte 2 spsk vand for at få det til at ske. Smør en 20x20 cm med kokosolie. Bland massen med chokoladen og hæld op i formen. Når ovnen er varm bages hele molevitten i ca. 20 minutter. mærk på den, den skal give efter men stadig være lidt klæg og fugtig som en rigtig brownie. Lad køle i minimum 10 minutter før du forsøger at kaste dig over den ;)

Lise


Ingen kommentarer: