Once again har jeg været ved at bage lidt jule smovs, som jo egentlig startede med at jeg havde en rulle marcipan som var ved at være for gammel. Hvordan det så er sket det ved jeg virkelig ikke. ;) jeg elsker de klassiske biscotti så hvorfor ikke prøve en variant med marcipan. Kakao marcipanen har jeg simpelthen lavet ved at ælte 20 g kakao ind i 200 g marcipan, også rev jeg marcipanen inden den kom i dejen. Simple as that, så er det en virkelig nem opskrift som smager rigtig godt. Tror lidt mindre sukker ville klæde dem, men det kan man jo prøve sig frem med. Burde forresten snart få sponseret noget marcipan, med de her opskrifter! ;) Igen er der mange flere end opskriften foreskriver, som forresten er at finde lige HER.
Julebiscotti med marcipan
3 stænger, så mange
Ingredienser
250 g mel
250 g sukker
3 æg
150 g mandler
200 g marcipan æltet med 20 g kakao
½ tsk bagepulver
2 spsk vaniljepulver
Tænd ovnen på 175 grader. Bland de tørre ingredienser inkl mandler.
Riv marcipanen i og saml hele baduljen med de 3 sammenpiskede æg.
Del dejen i 3 og rul ud til pølser der trykkes flade så de bliver ca. 4 cm bredde, og placer på bageplade med bagepapir. Bag dem midt i ovnen ca 20 minutter.
Tag dem ud og skru ovnen ned til 150 grader. Skær stængerne i skrå skiver af ca. 1½ cm bredde, og placer på pladen igen. Bag yderligere ca 15 minutter til de er tørre. Afkøl på rist og opbevar i tætsluttende kagedåse.
Lise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar