mandag den 20. januar 2014

Mandelguf!


Her på fastedag er det her indlæg ikke sjovt at lave, man bliver jo totalt lækkersulten! Men imorgen er min afsluttende bacheloreksamen så der skal smovses i lækker kaffe med min veninde jeg var i Tanzania med og bagefter med hr. kæreste og de gamle ud til lækker aftensmad! Så imorgen bliver det godt! Ønsk mig lige held og lykke forresten, er meget spændt på det, for vores opgaver vejer 70 %, men man skal jo lave en killer præsentation alligevel :D

Den her opskrift er nærmest ikke en opskrift, og der er ikke jul mere, men hold nu op hvor kunne jeg godt spise dem hele året alligevel. Og nu man bliver 25 om en uge(!?) hvad er så mere passende end noget med kanel? Prøv dem! Opskriften er inspireret af Leila Lindholm, men oh my noget grat jeg kunne lave i forhold til hendes perfekte trillede pusse nusse mandler ;)

Mandler
Blød nougat
Kanel
Kakao

Rist mandlerne hele i ovnen i ca 10 min ved 200 grader og lad dem køle af. lad nougaten få stuetemperatur og tril hver mandel ind i det og dernæst halv kanel/halv kakao. De opbevares bedst på køl og smager af en til. men så heller ikke flere ;)

Lise


lørdag den 18. januar 2014

Nudelsalat fra 5:2


Det her har jeg fået på mine to "fastedage" i den her uge og det smager altså virkelig godt! Elsker den friske dressing(?!) og at man kan skifte ting ud som man vil bare holde sig inden for det gældende antal kalorier. Forresten et godt sted at slå kalorier antal op er på app'en myfitnesspal, hvor man kan scanne mange varer fra deres stregkode. Jeg har lavet med penerfrugt den her gang, men skriver den som da jeg lavede med revet gulerod. Ellers kan det bare udskiftes med en peberfrugt i fine stykker. I bogen er morgenmad/frokost til denne ret 115 g røget laks og 1 1/2 tsk friskost på 1 skive groft knækbrød, også passer det med ca 500 kcal på en dag.

Nudelsalat med rejer
1 person (312 kcal)

Ingredienser
40 g vermicellinudler (155 kcal)
2 spsk fiskesauce (20 kcal)
saft af 1/2 lime (eller tilsvarende citron) (1 kcal)
1 tsk sukker (16 kcal)
2 forårsløg i tynde skiver (5 kcal)
lidt tørret chili
60 g rejer (60 kcal)
2 revne gulerødder (160 g > 55 kcal)

Opblød nudlerne i kogende vand. Bland fiskesauce, men citrus, sukker og forsløg i en dyb tallerken inden nudler, rejer og gulerødder tilsættes og vendes i. Server med... vand ;)

Lise

fredag den 17. januar 2014

Nem lakserulle


En lille frokost ret som selvfølgelig også kan bruges til en lille forret til 2 personer. Hvis man bruger en grovere tortilla som jeg har gjort er den lidt mere fiberholdig men man kan altså godt risikere den bliver lidt mere tør. En anden lækker lakserulle som er mere fugtig er denne, som er meget velegnet til et tapasbord. Man kan evt spice den her op med lidt wasabi, det er virkelig godt!

Nem lakserulle
1 stk

Ingredienser
1 tortilla (evt rugtortilla fra levevis)
1 laksefilet (ca 100 g)
Salt, peber
2 spsk creme fraiche (9%)
Evt citronsaft
1 håndfuld skyllede babyspinatblade

Tilbered laksefileten enten i ovn eller på en sliplet pande og findel den med en gaffel når den er kølet lidt af. Bland med cremefraiche, salt og peber og smag til med lidt citronsaft. Smør 3/4 af tortillaen med massen og fordel de skyllede blade over. Pak stramt ind i husholdningsfilm og lad køle minimum 30 minutter inden den skæres i skiver.

Lise

torsdag den 16. januar 2014

5:2 kuren


Jeg har kastet mig ud i et eksperiment! 
Her samtidig til jeg læser til min eksamen som bachelor er jeg nemlig gået igang med 5:2 livsstilen som prædiker en let faste med kun 500 kcal to dage om ugen, ikke fortløbende dage forståes. Det skulle efter den ovenstående bog have flere fysiske fordele end "bare" vægttab. Princippet går på at man kun to dage om ugen skal bekymre sig som hvad man spiser, og de resterende 5 dage kan man spise hvad man har lyst til. Noget af det positive der er at sige om den her form for "diæt" er at hvis man på en fastedag for ustyrligt lyst til et eller andet, så har man muligheden for at spise det dagen efter, i stedet for som ved en normal kur hvor man konstant skal tænke over hvad man spiser. I skrivende øjeblik er jeg igang med min anden fastedag, og helt ærligt, så synes jeg ikke er der særlig hårdt, endnu. De 500 kcal kan man bruge som man vil, men der anbefales at bruge dem af en eller to omgange, så man ikke småspiser hele dagen og derved ikke faster. Idag og i mandags, har det passet mig fint at spise lidt omkring frokost og igen til aften, også med masser af vand og kaffe indimellem, så jeg ikke går helt død. idag står den på knækbrød med friskost og skinke til frokost og en nudelsalat med rejer til aften, det er slet ikke dumt. 
En af de fordele der ligeledes prædikes af forfatteren er at det på sigt kan regulere ens appetit, hvilket jeg ser som en god ting, da manges problem er at man lige tager lidt mere end hvad god er.

Er der nogen der har erfaringer, både gode eller dårlige med denne kur?

Lise

Brownie - på den sunde facon!



Så så man lige mig været gået totalt i sund januar mode. Og her i huset betyder det ikke mangel på lækkerier, men derimod masser af lækre mad eksperimenter. Den her kage blev bagt da jeg skulle besøge svigermekanikken. Hovedingrediensen er.... kidneybønner! Det er rigtig nok! Jeg var noget kun skeptisk, men har set en del opskrifter med bønner i kage rundt omkring, og da Katie skrev at den her kunne forveksles med en rigtig brownie blev jeg jo nødt til at prøve det! og ganske rigtig, hverken hr. kæreste eller dennes familie stillede spørgsmålstegn ved ægtheden af min brownie ;) Så en brownie uden æg, mel eller ret store mængder sukker, det er da læks! Den smager virkelig godt, så prøv den hvis du har en dåse kidneybønner i skabet ;)

Kidneybønne brownie
9-12 stk.

Ingredienser
1 dåse kogte kidneybønner (240-250g)
2 spsk kakao
40 g havregryn
1/4 tsk salt
75 g honning
2 spsk sukker
40 g kokosolie
2 tsk vanilje essens (bare byt med vaniljepulver)
1/2 tsk bagepulver
Evt et par spsk vand
130 g hakket mørk chokolade

Tænd ovnen på 180 grader. Kør alle ingredienserne undtagen chokoladen i en foodprocessor/minihakker til det er en lind masse. Jeg tilsatte 2 spsk vand for at få det til at ske. Smør en 20x20 cm med kokosolie. Bland massen med chokoladen og hæld op i formen. Når ovnen er varm bages hele molevitten i ca. 20 minutter. mærk på den, den skal give efter men stadig være lidt klæg og fugtig som en rigtig brownie. Lad køle i minimum 10 minutter før du forsøger at kaste dig over den ;)

Lise


tirsdag den 14. januar 2014

Folkets parlament!

Jeg beklager den lange blogpause, men der er simpelthen sket så meget, deriblandt har jeg afleveret min bacheloropgave, phew det var skønt! Nu står den på eksamens læsning og sporadisk afslapning. Vi har indført madplaner i det lille hjem, hvilket virkelig er en succes og en god mulighed for at få afprøvet alle opskrifterne i gemmerne. 

Nå men altså, vi har så også været på det hyggelige Folkets Parlament lige ved nordkraft. De har kun få ting på menukortet, men tapas og brunch er afprøvet og godkendt til UG! Også kan vi studerende (lidt endnu) rigtig godt lide at det koster 100kr! Brunchen er inkl kaffe eller the ad libitum og tapas'en er uden drikkevarer. Også er personalet forresten nok det bedste jeg har mødt! Alle de stjerner der kan gives herfra til Jakob og hans team! :)

Lise  

mandag den 16. december 2013

Mandler med hvid chokolade og gojibær

Jeg har tidligere lavet lakridsmandler, men det her er tilnærmelsesvis ligeså godt! Dog tror jeg at næste gang skal det være frysetørret hindbær jeg maler, de skal rystes rundt i. Her er opskriften på lakridsmandler

Goji mandler Slet ikke nok

Ingredienser200 g mandler120 g hvid chokolade2 spsk gojibær2 spsk flormelis

Rist mandlerne og lad dem køle af. Smelt halvdelen af den hvide chokolade i mikroovnen og rør resten i for at få chokoladen tempereret. Derefter blandes flormelis og malede gojibær i en lille skål. Vend mandlerne med den nu lidt afkølede hvide chokolade og hæld ud på bagepapir. Drys herefter med gojiblandingen og vend godt godt med fingrene. Når chokoladen er størknet helt efter et par timer kan man ryste mandlerne fra hinanden inde i bagepapiret, og derved bliver de helt dækket med pulver som på mine.Lise

Redo af brændte mandler :)


Jeg vil bare lige minde jer om hvor nemt brændte mandler kan laves, lavede en omgang igår som er klar til vejleder møde idag :) Håber vejleder bliver venlig stemt og giver en kop kaffe til bachelorskrivningen ;)
Opskriften er lige HER.

Lise

torsdag den 12. december 2013

Julebiscotti med marcipan


Once again har jeg været ved at bage lidt jule smovs, som jo egentlig startede med at jeg havde en rulle marcipan som var ved at være for gammel. Hvordan det så er sket det ved jeg virkelig ikke. ;) jeg elsker de klassiske biscotti så hvorfor ikke prøve en variant med marcipan. Kakao marcipanen har jeg simpelthen lavet ved at ælte 20 g kakao ind i 200 g marcipan, også rev jeg marcipanen inden den kom i dejen. Simple as that, så er det en virkelig nem opskrift som smager rigtig godt. Tror lidt mindre sukker ville klæde dem, men det kan man jo prøve sig frem med. Burde forresten snart få sponseret noget marcipan, med de her opskrifter! ;) Igen er der mange flere end opskriften foreskriver, som forresten er at finde lige HER.

Julebiscotti med marcipan
3 stænger, så mange

Ingredienser
250 g mel
250 g sukker
3 æg
150 g mandler
200 g marcipan æltet med 20 g kakao
½ tsk bagepulver
2 spsk vaniljepulver

Tænd ovnen på 175 grader. Bland de tørre ingredienser inkl mandler.
Riv marcipanen i og saml hele baduljen med de 3 sammenpiskede æg.
Del dejen i 3 og rul ud til pølser der trykkes flade så de bliver ca. 4 cm bredde, og placer på bageplade med bagepapir. Bag dem midt i ovnen ca 20 minutter.
Tag dem ud og skru ovnen ned til 150 grader. Skær stængerne i skrå skiver af ca. 1½ cm bredde, og placer på pladen igen. Bag yderligere ca 15 minutter til de er tørre. Afkøl på rist og opbevar i tætsluttende kagedåse.

Lise

onsdag den 11. december 2013

Cookies med marcipan


Så er jeg kommet godt hjem igen, det har været en meget stor oplevelse som lige har skulle fordøjes det sidste stykke tid. Men nu er der kommet rigtigt gang i gryderne herhjemme, sågar er der blevet udarbejdet en madplan. Men jeg er også noget nær "listoman" så det skulle jo komme før eller siden. Men lidt "jule" småkager er det blevet til, nemlig disse lækre småkager med marcipan, opskriften er taget direkte herfra. Der står der kun skulle blive 25, men så ville de altså blive gigantiske, tror nærmere jeg fik 50 ;)

Cookies med marcipan
ca 50 stk

Ingredienser
150 g blød smør
150 g farin
175 g sukker
1 vaniljestang
1 æg
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
125 g revet marcipan
150 g hakket chokolade (både mørk og hvid)

Tænd ovnen på 200 grader. Rør smør, farin, sukker og vaniljekorn blødt. Rør dernæst hvedemel og bagepulver i. Tilsæt marcipan og chokolade. Rul valnødde store kugler og tryk dem lidt flade på bagepapir. Bag i 14-15 minutter. Afkøl på rist og opbevar i lufttæt kagedåse.

Lise