søndag den 6. november 2011

... Også det søde!


Min drømme dims i et fremtidigt køkken!
Vi skulle selvfølgelig også have lidt som til den føromtalte julefrokost, og det var denne meget lækre nøddeagtige kage med flødeskum/cremefraiche vanilje creme, uhm! Også til min absolutte favorit i deres hjem - en hjemme kaffemaskine der kan alt! Man kan indstille den til at lave ens favorit kaffe, og derudover laver den en to die for latte! Den skal simpelthen bare fyldes med hele kaffebønner som den så selv rister og kværner, det er sgu da smart! Den kan også lave kakao og chai latte, yum!! Me like..

/Lise

Edit: måske ønsker jeg mig den ikke alligevel, har lige set lige her, at den freaking koster 16.999kr!!

Årets første julefrokost...

Lækre salater

Frikadeller, fiskefrikadeller, pastafad og oksekødstærte

Dadler med bacon og butterdejsstænger med laks, spinat og feta

Kæmpe ostefade

Min (første) portion ;)
Så er julefrokost sæsonen skudt igang for mit vedkommende. Vi har bestemt med noget af min mors familie at vi holder den første lørdag i november, og det var jo som bekendt igår. Jeg var nu ret begejstret over at det ikke var julemad, for det synes jeg altså ikke jeg er helt i julestemning til. :) Men maden var såå lækker; masser af blandede salater, frikadeller med chili, fiskefrikadeller, oksekødstærte, pastagratin, laksestænger og dadler med bacon, uhm! Desuden en helt masse ost og en kage der fortjener sit helt egen indlæg! :)
Er i gået i gang med julefrokost sæsonen? :)

/Lise

Ny telefon!


Yey jeg modtog en ny telefon i fredags. Og ja det er den til højre :) Jeg var så glad for min gamle telefon nemlig Nokia E71 at jeg bare ville have den nyere model nemlig Nokia E72, og det var et godt køb! Jeg fandt den på goblue.com til 1880kr, og jeg havde den allerede 2 dage efter jeg bestilte. :) Min gamle telefon stod også til seriøs udvisning eftersom den går ud for strøm bare man kigger på den, men kan i hvert fald anbefale de modeller, jeg er så glad for den!

/Lise

torsdag den 3. november 2011

DUBAI


SOURCE


Som jer der svarede, er det nemlig helt rigtigt at turen for mit vedkommende kommer til at gå til Dubai midt i januar og tre måneder frem. Jeg glæder mig helt sindssygt til et af mit livs største oplevelser! Jeg kommer jo heller ikke til at gå herhjemme i regn og slud (læs SNE), men i Dubai hvor der er en cirka temperatur på 35 grader hele tiden mens jeg er dernede. Hvis nogen af jer har opholdt jer i Dubai vil jeg meget gerne høre fra jer om i har nogle gode tips.
Nu begynder alt det praktiske med vaccinationer, visum(som virksomheden heldigvis står for), rejse/arbejde forsikring, indkøb af sommertøj og at sætte sig ind i en helt anden kultur. Det bliver simpelthen så mærkeligt at skulle være væk hjemmefra i 3 måneder. Men det bliver feedt! :)

/Lise

Så er praktikpladsen i hus!



Kan i gætte hvor? :D

/Lise

onsdag den 2. november 2011

Tunsalat med rugbrøds croutoner


Beklager til at starte med for det dårlige lys, men sådan er det jo herhjemme i vinterhalvåret. Men i aften stod den her på denne lækkerbisken. Hvis man elsker tun, så er det her såå nice.

Tunsalat med rugbrøds croutoner
1 stor portion

Ingredienser
½ løg i fine tern
250-300 g snittede grøntsager, fx som her; tomat, agurk og rød peber
1 dåse tun i vand
1 tsk mayo
1 tsk chilisovs
1 tsk tørret dild
1 tsk olie
1 skive rugbrød
1 fed hvidløg fint hakket

Bland løg, grøntsager, tun, mayo, chilisovs, tørret dild, salt og peber. Lad gerne trække 15 minutters tid. Skær rugbrødet i tern og steg et par minutter i olien. tilsæt herefter hvidløg og svits til terningerne er helt sprøde. Velbekomme :)

/Lise

mandag den 31. oktober 2011

Lises chili con carne


Når man går vinterens onde mørke og kulde, så skal man dælme have noget chili! Og en god varm chili con carne med en mase grøntsager er næsten min livret på den her tid af året. :)

Chili con carne
4-5 pers

Ingredienser
1 spsk olie
2 hakkede mellemstore løg/3 små
3 fed hvidløg, hakket
1-2 friske chili i tern / eller 1-2 tsk chili pulver
500 g hakket oksekød max 7%
3-4 revede gulerødder (ca 250g)
1½ reven squash (ca 300g)
2 hakkede rød peber
2 dåser røde kidney bønner
2 dåser hakkede tomater
1 spsk spidskommen
1 tsk paprika
Salt, peber
Lidt vand

Start med at svitse løg, hvidløg og evt frisk chili i den varme olie. Tilsæt derefter kødet og steg det godt igennem, til det er grå. Tilsæt derefter gulerødder, squash og rød peber og svits et par minutter. Tilsæt derefter tomater, evt tørret chili, spidskommen og paprika. Krydr med salt og peber. Lad koge godt igennem i minimum 30 min. Tilsæt derefter de afdryppede og skyllede bønner sammen med ca 2 dl vand og lad hele retten koge igennem i minimum 15 min.

Jeg spiser som oftest chili con carne med creme fraiche/græsk yoghurt, revet ost, lidt avokado og gerne nachis chips. Men når det skal være sundt så nøjes med en mager græsk yoghurt. Det er virkelig den bedste comfort food i verden. Enjoy. :)

/Lise

søndag den 30. oktober 2011

Weekenden i tal

Glæden ved at lave krympeplast er stor!
250 km er der blevet kørt i tåge!
1 peter plys blev fremstillet i krympeplast
Mange timer blev der danset til fødselsdagsfest på mit gamle gymnasium
20 boller blev der bagt (af en dej der burde række til 32)
2 glade børn var der da jeg ankom hos min søster igår
Hele familien bliver set i denne weekend (og i næste)
9 skønne damer var med mig til gymnasiefesten
0 tømmermænd efterfølgende da jeg havde tilkaldevagt (som jeg ikke blev kaldt til)
= 1 skøn weekend!

/Lise

Trøstepræmie fra Marianne :)


Ih Marianne ovre fra Kager skal der til, havde valgt at trække en trøstepræmie til hendes seneste giveaway, og det blev mig der vandt!! Fik de her meeeget fine cupcake/muffins forme og små silikone forme jeg tro jeg skal lave noget chokolade halløj i til jul. 1000 mange gange tak til dig, Marianne, er super glad for gaverne :)

/Lise

torsdag den 27. oktober 2011

Praktik

SOURCE
Så nu er der blevet sendt en praktik kontrakt afsted til en meget spændende virksomhed, så glæder mig rigtig meget til at få det helt på plads så jeg kan dele det hele med jer. Jeg undskylder for min tavshed de sidste par dage, men er simpelthen fordi jeg har haft hovedet lagt i blød med hensyn til alt det der skal være klart når man som jeg søger praktik i udlandet. Jeg håber og krydser alt hvad jeg kan for at det her går igennem, men mon ikke det gør, jeg er i hvert fald meget forhåbningsfuld, kryds fingre for mig piger! :)
Jeg er som et lille barn i en slikbutik, og venter bare på at få det svar :)

/Lise