Det her udviklede fra en tur i aldi. Der var nemlig pandebrød/fladbrød på tilbud nede. Så var det jeg kom i tanke om nogle fladbrød jeg engang fik i Grækenland med kylling, tzatziki, grønt og pommes i(?!). Her udelod jeg pommes til fordel for et skud sundhed i mere grønt. Marinaden til kylling er fra Newyorkerbyheart.
Kyllinge gyros
2 pers
Ingredienser
400 g inderfilet
2 fed presset hvidløg
Saft af 1 citron
2 spsk olivenolie
2 tsk balsamico
2 tsk tørret oregano
Salt, peber
4 fladbrød
Salat
Peberfrugt
Forårsløg
Tzatziki
3-4 dl græsk yoghurt
1 revet agurk
2 fed presset hvidløg
1 spsk ekstra olivenolie
1 tsk tørret/1 spsk frisk dild
Havsalt, friskkværnet peber
Lad agurkes dryppe af i en si 20 minutter inden alle ingredienserne blandes sammen og smages til. Den skal være syrlig og lidt "skarp" i smagen.
Bland alle ingredienserne til marinaden i en pose og lad inderfileterne ligge heri, minimum et par timer, gerne 1 døgn. Gør alt andet klart og grill til sidst kyllingen på en meget varm grillpande i 4-5 minutter til de er møre men saftige. Læg det hele sammen og nyd! Husk servietter, for man kan altså ikke få for meget tzatziki!
det lyder godt nok lækkert!
SvarSletTak Marian, det var også ret lækkert :)
SvarSletBlev nødt til at lave det igen den anden dag fordi jeg lavede det her indlæg ;)
Lise